Segl (mærke): Forskelle mellem versioner

Tidligere var etEt signet og et segl ener personlig ting, somog blev brugt sammen med eller i stedet for en underskrift. Segl blev sat på vigtige dokumenter som [[erklæring]]er, ansøgninger, [[brev]]e, [[skøde (ejendom)|skøder]] og [[kontrakt]]er. Segl har ikke kun været brugt af embedsmænd og handelsstanden, men også af [[håndværker]]e, [[Kaptajn (transport)|skippere]] og bønder. Adskillige segl er bevaret.

I dag har ikke segl samme funktion som før og bruges nu mest til pynt.

Hovedindholdet i seglene, det vil sige det centrale motiv, er almindeligvis et af de følgende: Et [[bomærke]], et [[monogram]], en [[allegori]] eller andet [[symbol]] eller et [[våbenskjold]].

Seglene kan ogsåvære komme til nyttenyttige i [[slægtsforskning|slægts]]- og stedsgranskning. Motiverne kan fortælle om signetejerensejerens verden, ideer og påvirkninger. Sammenligner vi segl,Segl kan de lignerligne hverandre. Så kan deog måske fortælle noget om slægtsforhold, naboskab og lignende. Desuden viser seglenes formgivningseglene signetgravørens faglige dygtighed. Vi ser også de skiftende moder og stilretninger i udformningen af seglene.

[[Spion]]er og andre efterretningsfolk havde især tidligere brug for at kunne åbne en forseglet skrivelse, uden at dettedet var altkunne for synligtses. Man udviklede en teknik med et løsne seglet med en opvarmet kniv. For at imødegå dette, kunne man bag på seglet, hvor konvolutten var klistret sammen, anbringe en ''oblat'', et stykke papir præpareret med [[æggehvide]], som hærdede under indvirkning fra varmen fra segllakken. Det ville afsløre, hvis brevet havde været åbnet. En anden metode til at bryde et segl og genskabe det, var at lave et aftryk af seglet i [[amalgam]], altså et falsk signet. [[Kviksølvforgiftning]] kunne være en erhvervsrisiko for spioner. Endelig udviklede folk, der skulle læse andres breve, store opslidsede nåle (senere tænger), der kunne fiske et brev ud af en konvolut ved at vikle det om nålen uden at skulle åbne konvolutten.