Olaus Fjørtoft: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fix links |
m Bot: fix datolink |
||
Linje 8:
Fjørtoft var rundet af [[Venstre (Norge)|Venstre]]-traditionen fra sin hjemegn i [[Sunnmøre]], men han tilhørte Venstre-bevægelsens yderste venstrefløj. Han kæmpede for målsagen, [[folkehøjskole]]r, unionsopløsning, [[republik]] og almen [[valgret]] – som det store flertal i Venstre også gjorde. Han blev landskendt gennem sin politiske optræden, først i Studentersamfundet, hvor han [[1870]]–[[1871|71]] var medredaktør af oppositionens organ ''[[Tiraljøren]]'', og senere som udgiver af de politiske småskrifter (''Nokre Or te Bondevenne og Maalmenn'' (1871), ''Folkelesna'' (1871)), og som redaktør af ''[[Fram (ugeblad)|Fram]]'' (1871–[[1873|73]]). Her trykte han hele [[Socialistisk Internationale]]s politiske program, og bragte nyheder om socialismens fremvækst i [[Europa]].<ref>Håkon Meyer, ''Den politiske arbeiderbevegelse i Norge'', Arbeiderpartiets forlag 1931, s. 21–22.</ref>
Fjørtoft blev isoleret i Kristiania Arbeiderforening, da han gradvis brød med dennes «borgerlige» linje. Han kom i [[1873]] med i den tidlige [[socialisme|socialistiske]] bevægelsen omkring de landflygtige agitatorer [[Marius Jantzen]] fra Danmark og [[J. O. Ljungdal]] fra Sverige. En kort tid drev de tre den socialistiske [[Norske Arbeideres Forening]] og udgav avisen ''Demokraten''. I 1878 døde Fjørtoft, mens Jantzen drog til Amerika. De var forud for deres tid, og de socialistiske tendenser slog først igennem i den norske fagbevægelse i [[
Fjørtoft var bestyrelsesmedlem i [[Det norske samlaget]] i 1871–72. I den norske litteratur er Fjørtoft skildret i [[Gunnar Heiberg]]s skuespil ''Tante Ulrikke'' og i [[Arne Garborg]]s ''[[Bondestudentar]]''. Som en hyldest kaldte Garborg sin søn [[Arne Olaus Fjørtoft Garborg]].
| |||