Ashkenazisk jødedom: Forskelle mellem versioner

Selv om de ikke udgør mere end 0,02 pct af verdens befolkning, har de askhenaziske jøder vundet mere end en fjerdedel af alle [[nobelpris]]er,{{POV-påstand}} og repræsenterer halvdelen af verdens [[skak]]mestere,{{POV-påstand}} i øvrigt den eneste sport, de udmærker sig ved. Mens en gennemsnits-europæer scorer 100 i en [[IQ]]-test, scorer en ashkenazisk jøde i gennemsnit 112.{{POV-påstand}} Antal personer med IQ over 140 er fire pr 1.000 europæere, men 23 pr 1.000 blandt ashkenaziske jøder.{{POV-påstand}} I Israel scorer sidstnævnte 15 IQ-point højere end andre jøder. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 250-2)</ref> I USA, hvor de udgør 2-3 pct af befolkningen, har de vundet 40 pct af landets nobelpriser indenfor videnskab og økonomi.{{POV-påstand}} De udgør 20 pct af professorerne og 22 pct af studenterne ved [[Ivy League]]-universiteterne, 40 pct af advokaterne i topfirmaer i [[New York]] og [[Washington DC]], og dertil 59 pct af forfatterne, regissørerne og producenterne af de 50 mest indbringende [[Hollywood]]-film.<ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249)</ref>

[[Genetik|Genetisk]] skiller ashkenaziske jøder sig fra de spanskættede sefardiske og de arabiske ''mizrahi''-jøder, ikke blot ved højere [[intelligens]], men også som bærere af ualmindeligt mange arvelige sygdomme, såsom Gaucher, Tay-Sachs, Niemann-Pick, Riley-Day og to arvelige former for [[brystkræft]].{{POV-påstand}} Én af 23 ashkenazer bærer en kopi af Tay-Sachs-[[mutation]]en. Denne er i lighed med Niemann-Pick-mutationen de eneste kendte sygdomsgener, der medfører en øgning af [[hjerne]]ns [[neuron]]-forbindelser.{{POV-påstand}} Hvad angår Gauchers syndrom i Israel, er der elleve gange så stor chance for, at en patient med Gaucher arbejder som forsker, som at en almindelig ashkenazi-jøde gør det.{{POV-påstand}} Normalt finder man kun så skadelige mutationer i en befolkning, hvis de også medfører en fordel for bæreren. Den amerikanske professor i [[antropologi]], Gregory Cochran har derfor fremsat overvejelser om at den, der arver én kopi af de skadelige gener, udvikler høj intelligens, mens den, der arver skadelige gener fra begge forældre, udvikler en alvorlig sygdom. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249-53)</ref>{{POV-påstand}}