2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Også den [[italien]]ske økonomi var ude for stor tilbagegang efter 1. verdenskrig. [[Anarkist]]er, [[kommunist]]er og andre [[socialist]]iske agitatorer opnåede stor magt i [[fagforening]]erne, og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk [[Revolution (politik)|revolution]] var nært forestående.

 

 

Efter en årrække havde Mussolini tilkæmpet sig diktatorisk magt, og Italien blev en [[politistat]]. Den [[7. januar]] [[1935]] underskrev Mussolini og den franske udenrigsminister [[Pierre Laval]] den italiensk-franske aftale.

Med Østrig som en del af riget flyttede Hitler fokus til [[Tjekkoslovakiet]]. Hans første ordre var at indlemme [[Sudeterlandet]], de tysktalende grænseområder i Tjekkoslovakiet. Med Østrig på tyske hænder var den lille stat næsten omringet. Efter lange forhandlinger og udbredte krigstrusler fra Hitler tog den britiske premierminister [[Neville Chamberlain]] og de franske ledere af sted for at "glæde" Hitler, selv om Storbritannien tidligere havde garanteret for Tjekkoslovakiets sikkerhed. [[München-aftalen]] den [[30. september]] [[1938]] tillod tyske tropper at besætte Sudeterlandet. Tjekkoslovakiske repræsentanter blev ikke inviteret til forhandlingerne. Landet var magtesløst uden britisk og fransk støtte. I marts [[1939]] kom resten af [[Tjekkiet]] under tysk styre som et protektorat. Den [[14. marts]] erklærede [[Slovakiet]] sig uafhængigt og blev anerkendt af Frankrig, Storbritannien og andre vigtige magter. Den slovakiske stat forsøgte at undgå nazificering, men blev besat af Nazi-Tyskland i september [[1944]].

 

 

=== Japans ekspansion i [[Østasien]] ===

I Stillehavsregionen blev krigen ikke officielt erklæret mellem USA og Japan før efter det japanske angreb på [[Slaget om Pearl Harbor|Pearl Harbor]] den [[7. december]] [[1941]]. Der var en lang række af kampe mellem Japan og Kina igennem [[1930'erne]], specielt med baggrund i den politiske uro i Kina og landets deraf følgende militære svaghed. Japan stod stærkt og havde en meget militaristisk og ekspansiv ideologi. Japan manglede råstoffer, og mange af dem fandtes i Kina.

 

 

I [[1927]] ledede [[Chiang Kai-shek|Chiang Kai-Shek]] og den nationale revolutionære hær en kampagne mod krigsherrerne. Det lykkedes ham militært at bekæmpe krigsherrerne i det sydlige og centrale Kina og komme tæt på en alliance med krigsherrerne i det Nordkina. Frygt for at [[Zhang Zueliang]] (Krigsherren med kontrol over [[Manchuriet]]) ville erklære en alliance med Chiang, fik Japan til at gribe ind og oprette en marionetstat i Manchuriet.

 

 

 

I [[1938]] forsøgte japanerne i den [[Sovjetisk-japanske grænsekonflikt]] at trænge ind i Mongoliet, men her kom de op mod den sovjetiske [[Røde Hær]], som blev ledet af den senere så berømte [[Georgij Zjukov]], og i [[1939]] løb de ind i et alvorligt nederlag i [[Slaget ved Khalkhin Gol]]. Det førte til konfliktens afslutning og senere til den [[Sovjetisk-japanske neutralitetspagt]].