Tokharere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎De tokhariske sprog: flytter noget materiale til hoved artiklen om sprogene
Linje 30:
 
== De tokhariske sprog ==
{{main|TokhariskTokhariske sprog}}
 
[[Fil:Tocharian.JPG|thumb|350px|Træskive med inskriptioner på tokharisk. [[Kucha]], [[Kina]], [[5. århundrede|5.]]-[[8. århundrede]]. Nationalmuseet i Tokyo.]]
Linje 39:
 
I virkeligheden er der ikke kun ét sprog, men to forskellige, som først blev kaldt henholdsvis "tokharisk A" og "tokharisk B". I egnen ved Kucha har man kun fundet manuskripter, skrevet i "tokharisk B", og derfor kaldes dette sprog også "kuchask". De fleste af manuskripterne, som er på tokharisk A, er fundet i egnen ved [[Karashar]], eller mere præcist i ruinerne af et stort klosterkompleks, [[Shortshuq]], som befinder sig ca. 30 km sydvest for denne by. På den egn fandtes tidligere et kongerige, som blev kaldt Agni i tekster på sanskrit. Derfor bruger man af og til betegnelsen "agnisk" om "tokharisk A", men mere almindelig er betegnelsen "turfansk". I Shortshuq har man desuden fundet manuskripter på kuchask, og der findes tekster på både turfansk og kuchask, som kommer fra forskellige fundsteder i [[Turfan]].
 
De to sprog er tæt beslægtede, men dog så forskellige, at de ikke har været gensidigt forståelige. Der er lige så stor forskel mellem dem, som den der er mellem [[italiensk (sprog)|italiensk]] og [[rumænsk (sprog)|rumænsk]]. For forståelsens skyld vises her to tekster, som har samme indhold, men som er skrevet på de to sprog:
 
Turfansk (tokharisk A): ''wiki-wepiñcinäs shpät konsan āyäntwan mäśśunt tämnäshtr-än''
 
Kuchask (tokharisk B): ''ikañcen-wacen shuk kaunne mrestīwe kektsenne tänmastär-ne''
 
De er taget fra en tekst, som ser ud til at beskrive udviklingen af et foster, og de betyder: ”Den femogtyvende uge kommer dens [moelle] til syne”.
 
Et af de væsentligste kendetegn ved tokharisk er manglen på både betonede og aspirerede [[occlusiv|lukkelyde]]: de tre serier af lukkelyde, henholdsvis ''g'', ''d'' og ''b''; ''gh'', ''dh'' og ''bh'' og ''kh'', ''th'' og ''ph'' i det rekonstruerede [[protoindoeuropæisk]] (PIE), der betragtes som det sandsynlige ophav til alle nulevende og uddøde, indoeuropæiske sprog, er blevet reduceret til én eneste serie, nemlig ''k'', ''t'' og ''p''. Tokharerne kunne ikke udtale Buddhas navn rigtigt, og de sagde i stedet ''Poutta''. De skabte ny [[Vokal (sprog)|selvlyd]], som man [[Transskription (sprog)|transskriberer]] ved hjælp af bogstavet ''ä''. Lyden ligger tæt på vores ''i''. De tokhariske ord er afkortet betydeligt: ”[[hest]]” hedder *''ekwos'' på PIE, ''yakwe'' på Kuchask og ''yuk'' på turfansk. Fænomenet er mest tydeligt i turfansk, for tokharisk B udviklede sig mere langsomt end A-sproget.
 
Her følger til sammenligning en tabel over tallene på henholdsvis PIE, turfansk og kuchask:
 
{| border="0" width="300" align="center" style="border: 1px solid #999; background-color:#FFFFFF"
|-align="center" bgcolor="#CCCCCC"
!
! PIE
! Turfansk
! Kuchask
|-----
| 1
|*''sem-s''
| ''sas''
| ''she''
|-----bgcolor="#EFEFEF"
| 2
| *''dwō(w)''
| ''wu''
| ''wi''
|-----
| 3
| *''tréyes''
| ''tre''
| ''trai'' (ou ''tarya'')
|-----bgcolor="#EFEFEF"
| 4
| *''kwetwores''
| ''śtwar''
| ''śtwer''
|-----
| 5
| *''pénkwe''
| ''päñ''
| ''piś''
|-----bgcolor="#EFEFEF"
| 6
| *''s(w)eks''
| ''shäk''
| ''shkas''
|-----
| 7
| *''septm''
| ''shpät''
| ''shukt''
|-----bgcolor="#EFEFEF"
| 8
| *''oktō(w)''
| ''okät''
| ''okt''
|-----
| 9
| *''néwm''
| ''ñu''
| ''ñu''
|-----bgcolor="#EFEFEF"
| 10
| *''dékm''
| ''śäk''
| ''śak''
|}
 
== Navnet "tokharer" ==