Ernie O'Malley: Forskelle mellem versioner

'''Ernie O'Malley''' ([[26. maj]] [[1897]] – [[25. marts]] [[1957]]) var en [[Irland|irsk]] republikaner og forfatter. Han er kendt for sin rolle som soldat for [[IRA]] under [[Den irske borgerkrig]] og [[Den irske uafhængighedskrig]]. Hans tre bøger om sine oplevelseoplevelser bliver regneter blandt de bedste selvbiografiske bøger af tidligere IRA-medlemmer.

O'Malley blev født i [[Castlebar]] i [[Mayo]], i en respektabel katolsk middelklassefamilie. Faren arbejdede for [[Congested Districts Board]], som organiserede jordreformer i det vestlige Irland. Politisk var forældrene [[konservativ]]e nationalister, som støttede [[Irish Parliamentary Party]]. Da O'Malley var barn havdeflyttede familien flyttet til [[Dublin]]. Han studerede her medicin ved universitetet her, da [[Påskeopstanden 1916|Påskeoprøret]] brød ud i april [[1916]],. hanHan var først blevet overtalt af studiekammerater til at gå med i af organisere et forsvar af Trinity College, en traditionel protestantisk og britisk-venligbritiskvenlig institution. Men han kom senere til at sympatisere med oprørerne, og sammen med en ven lånte han en riffel og skød på britiske soldater.

Efter oprøret blev O'Malley involveret i republikanske aktiviteter. EftersomDa familien havde stærke bånd til britiske kredse – broren var officer i den britiske hær – måtte han skjule sine aktiviteter for dem. Han opgav i [[1918]] sine studier, og arbejdede i stedet på heltid som organisator i IRA, et arbejde som førte til, at han rejste over hele øen.

Da den irske uafhængighedskrig brød ud i 1919 var han tilknyttet IRAsIRA's hovedkvarter i Dublin, og blev hurtigt indblandet i operationer over hele landet. Og han førte an i flere militære angreb på britiske tropper.

I hans erindringer fortæller han om guerillakrigsførelse som ofte var meget brutalt i det sydlige Irland, hvor der var indført undtagelsestilstand. Ved flere anledningerlejligheder beordrede han drab på fangne britiske soldater som var blevet taget til fange,. disseDe drab skete somvar repressalier for drab på fængslede IRA-medlemmer. I felten var han kendt som modig, og han blev såret flere gange.

Briterne var klar over hans centrale rolle i IRA, på et tidspunkt da han sad i varetægt og brugte aliasetsom "Bernard Stewart" fikså han set et notat, som nævnenævnte at briterne var meget interesserede i at fange den omflakkende berygtede IRA-officer Ernie O'Malley.

Under den efterfølgende borgerkrig[[borgerkrigen]] kæmpede han også under IRA. Han blev såret, af et skudfanget og fanget, overført til Mountjoy fængsel. Han sultestrejkede der i 41 dage i protest mod at IRA-medlemmer fortsat var interneret, efter at krigen var forbi. Mens han sultestrejkede blev han indvalgt i [[Dáil Éireann]] for [[Sinn Féin]] i valgkredsen North Dublin. Han var en af de sidste republikanske fanger, som blev løsladt efter borgerkrigen.

Han prøvede herefter at fuldføre sine medicinstudier i [[1926]], men blev aldrig læge. Efter detteNu forlod han Irland i nogennogle år, for at rejse rundt på det europæiske kontinentet, i Mexico, USA og andre steder.

I 1930'erne blev han gift med den amerikaneren Helen Hooker. De fik tre børn, og boede dels i Dublin og, dels i [[Burrishoole]]. De var interesseredeinteresseret i kunst og kultur,: hun var bekræftet med skulptur og teater, mens han skrev. Men forholdet kom på galt spor, og de blev skilt. Herefter tog Hooker to af børnene med til USA, men en søn blev ved O'Mallet,. sønnenSønnen blev senere sendt på kostskole i [[England]],. tilTil trods for sine republikanske synspunkter var O'Malley en stor beundrebeundrer af det britiske privatskolesystem.

På grund af sine sår fra krigsdagenekrigen havde O'Malley mange problemer med helbredet. Alligevel var han meget aktiv, og var blandt andet ven af regissøren John Ford og skuespilleren John Wayne, sosom vejledehan vejledte under indspilningen af filmen ''The Quiet Man''. Han involverede sig ikke så egetmeget i politik efter borgerkrigen. Hans standpunkter var lidt svingende, men han var fast bestembestemt på, at Irland måtte blive en selvstændig nation.

Efter sin død i [[1957]] blev der arrangeret en statsbegravelse for ham, på grund af indsatsen i uafhængighedskrigen. Familien donerede en statue af [[Manannan mac Lir]] i [[Castlebar]] til minde om ham.

De omfattende notater, som O'Malley tog, mens han var officer i IRA er en af de vigtigste kilder for viden om republikanske aktiviteter i årene 1911919-1923. De opbevares i dag påi arkiverne på University College Dublin, efter at sønnen Cormac donerede dem i [[1974]]. Det fleste af hans private papirer, ikke offentliggjorte digte og nogen manuskripter er i Caormac O'Malleys eje.