Hittitter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 4:
'''Hittitterne''' eller '''hettitterne''' var et oldtidsfolk i [[Anatolien]] i det 2. årtusinde [[fvt.]] De grundlagde et stort [[Rige (stat)|rige]], med hovedstad i [[Hattusas|Hattuša]] og konkurrerede med [[Egypten]] og det Assyriske rige. Hittiterne talte [[Hittittisk (sprog)|hittittisk]], som tilhører den [[Anatolske sprog|anatolske]] gren af de [[indoeuropæiske sprog]]. Hittitterriget grundlagdes omkring 1600 fvt. og nåede sit højdepunkt under [[Suppiluliuma I]] omkring 1450 fvt. Efter c. 1180 fvt. mindskedes hittiternes betydning og hittiterriget splittedes til flere små ny-hittitiske bystater, som overlevede indtil omkring 800 fvt.
 
Navnet stammer dels fra [[Det gamle testamente]] (''hty'' / חתי), hvor de beskrives som et af de folk, israelitterne må nedkæmpe, hvor de kommer til Kana’ans land. På hittittisk bruges navnet Hatti ikke om hittitterne selv, men om den [[hattisk]]-talende urbefolkningen i landet Hattuša, som hittiterne overvandt og inkorporerede i deres rige. Hittiterne kaldte sig selv og deres sprog Nešili, efter byriget Kaneš som de anså for deres oprindelsessted. Den bibelske [[Uriaspost|Urias]], som [[Kong David]] forbrød sig imod, menes at have været hittit.
 
==Bibelske kilder==
I det [[Det gamle testamente]], beskrives de som "efterkommere af Noah's søn Heth (''hty'' / חתי) og er et af de folk, israelitterne må nedkæmpe, hvor de kommer til Kana’ans land. Den bibelske [[Uriaspost|Urias]], som [[Kong David]] forbrød sig imod, menes at have været hittit.
 
==Skriftlige kilder==
Hittiterne var et skriftfolk og nedskrev store mængder af tekster i [[kileskrift]] som de lærte af [[Assyrien|Assyrerne]]. Hitternes kultur og historie kendes i mange detaljer igennem de ca. tredivetusinde kileskriftstavler som er fundt i Hattusas og andre hittitiske byer. Studiet af hittitterne begyndte omkring år 1900 da de første udgravninger fra Hattusas blev gjordt og vandt større betydning da [[Bedřich Hrozný]] havde held til at tyde det hittitiske sprog som han indså var indoeuropæisk. Det tæt beslægtede [[Luvisk (sprog)|luviske sprog]] taltes på ægæerhavskysten og blev skrevet med hieroglyffer.
 
==Slaget ved Kadesh==
I ca. 1274 stod [[slaget ved Kadesh]] mellem de angribende egypterne under [[Ramses 2.|Ramses II]] og hittiterriget under [[Muwatalli II]] som forsvarede byen [[Kadesh]] på [[Orontes floden]], tæt på søen [[Homs]] på vore dages Syrisk-libanesiske grænse. Slaget kendes fra detaljerede beskrivelser i de egyptiske kilder, og regnes for det første velbeskrevne slag i historien. Slaget var primært et stridsvognsslag, og involverede måske op til 6,000 stridsvogne. <ref name="Eggenberger">{{cite book|title=An Encyclopedia of Battles|first=David|last=Eggenberger|year=1985|publisher=Dover Publications|page=214}}</ref> Egypterne havde udviklet en ny og lettere, mere manøvredygtigstridsvogn, som viste sig at være de tunge hittitiske tremandsvogne overlegen. Hittiterne overrumplede dog først Ramses IIs styrker som var uforberedte, men blev selv overrumplede da de var igang med at hærge fjendens lejr, og måtte flygte tilbage over floden. Der var således ingen vinder af slaget, men Kadesh faldt ikke i egypternes hænder - og både egyptere og hittitter beskrev slaget som en sejr. Femten år senere sluttedes en endelig fred imellem egypterne og hittiterne, og traktaten som beskriver fredens betingelser kendes både fra egyptiske og hittitiske kilder.