Wikipedia

Irland 1691-1801: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 15:
 
=== Straffelovene ===
Periodens irske parlament var i dets sammensætning næsten udelukkende anglikansk. Katolikker var blevet udelukket fra regeringen først i starten af det 17. århundrede,. – udelukketUdelukket fra at sidde i parlamentet i midten af samme århundrede og i [[1727]] endeligt frakendt retten til at stemme. [[Jakobisme]], – gælisk og (katolsk støtte til [[Stuartdynastiet]] – ,) havde lidt totalt nederlag i de Vilhelminske Irlandskrige som sluttede i 1691. Nederlaget havde betydetbetød, at de katolske jordejende klasserjordejere, der havde kæmpet for [[James II]], fik deres jorder konfiskeret. Resultatet af krigenKrigen betød også at katolikker var udelukket fra den politiske magt. Magten var koncentreret på anglikanske hænder – også kendt som den Protestantisk Magtdominans – der bestyrkede deres position i kraft af straffelove der udelukkede alle andre religiøse grupperinger fra indflydelse. Som et resultat af disse love faldt andelen katolsk ejet jord fra 1691 og i løbet af det næste århundrede fra 14 procent til 5 procent. En af grundene var bl.a. at katolske jordejere konverterede til protestantisme for at kunne beholde deres jord. En anden grund var at katolsk ejet jord ikke kunne overgå i intakt form til en arving. Det gjorde at mange katolske jorder blev uproduktive efter nogle generationer faldt dem af hænde. I irsk sproget poesi blev perioden, af tilsyneladende håbløshed og nederlagsstemning, refereret til som ''long briseadh'' – eller bare "Forliset". Protestanterne beretter derimod om positive aspekter som ''[[The Glorious Revolution]]'', frihed fra absolutisme, beskyttelsen af den private ejendom og graden af valgmagten.
 
Magten var koncentreret på anglikanske hænder – Protestantisk Magtdominans – der styrkede deres position fordi straffelovene udelukkede alle andre religiøse grupperinger fra indflydelse. Som et resultat af disse love faldt andelen af katolskejet jord fra 1691 til 1791 fra 14 til 5 procent. En af grundene var bl.a. at katolske jordejere konverterede til protestantisme for at kunne beholde deres jord. En anden grund var, at katolskejet jord ikke kunne overgå intakt til en arving. Det gjorde at mange katolske jorder blev uproduktive og efter nogle generationer faldt dem af hænde. I irsksproget poesi blev perioden af håbløshed og nederlagsstemning omtalt som ''long briseadh'' – eller bare "Forlis". Protestanterne beretter derimod om positive aspekter som ''[[The Glorious Revolution]]'', frihed fra absolutisme, beskyttelsen af den private ejendom og valgmagten.
[[Presbyterianere]], der mest var koncentreret i den nordlige provins [[Ulster]] og som stammede fra skotske bosættere, blev også ramt af straffelovene. De kunne sidde i parlamentet men ikke i regeringen. Såvel katolikker som presbyterianere var udelukket fra en række erhverv, – eksempelvis advokat, dommerstanden og militæret -, og havde restriktioner på arvet jord. Katolikker måtte ikke bære våben endsige praktisere deres religion offentligt. ▼
 
▲[[Presbyterianere]], der mest var koncentreret i den nordlige provins [[Ulster]] og som stammede fra skotske bosættere, blev også ramt af straffelovene. De kunne sidde i parlamentet, men ikke i regeringen. Såvel katolikker som presbyterianere var udelukket fra en række erhverv, – eksempelvis: advokat, dommerstandendommer og militæret -,militær og havde restriktioner på arvet jord. Katolikker måtte ikke bære våben endsigeog praktisere deres religion offentligt.
I den tidlige fase af det [[18. århundrede]], blev disse straffelove forøget i antal og strammet indholdsmæssigt op, da den protestantiske elite vedvarende følte deres position truet i kraft af eksistensen af det katolske irske regiment i [[Frankrig]] der arbejdede for en genindsættelse af Stuartdynastiet. Ind i mellem kunne denne frygt forværres af katolske banders hærgen, – de såkaldte "[[Rapparees]]" -, og af bondeforeninger såsom ''The Whiteboys''. Da den jakobistiske bevægelse i [[Skotland]] forsvandt ved [[Culloden]] i [[1745]] og da paven i [[1766]] anerkendte [[Hannoverdynastiet]] til den engelske trone, løsnede det op for en del af den protestantiske frygt og straffelovene blev efterfølgende langsomt formildet. Det skal siges at nogle katolske familier omgik straffelovene ved at lade sig konvertere mere af navn end gavn, eller at lade et familiemedlem konvertere for at sikre land til den resterende del af familien, eller for at kunne pante jorden ud til katolikker. ▼
 
▲I den tidlige fase af det [[18. århundrede]], blev disse straffelove forøget i antal og strammet indholdsmæssigt op, da den protestantiske elite vedvarende følte deres position truet i kraft af eksistensen af det katolske irske regiment i [[Frankrig]] der arbejdede for en genindsættelse af Stuartdynastiet. Ind i mellem kunne denne frygt forværres af katolske banders hærgen, – de såkaldte "[[Rapparees]]" -, og af bondeforeninger såsomsom ''The Whiteboys''. Da den jakobistiske bevægelse i [[Skotland]] forsvandt ved [[Culloden]] i [[1745]] og da paven i [[1766]] anerkendte [[Hannoverdynastiet]] til den engelske trone, løsnede det op for en del af den protestantiske frygt, og straffelovene blev efterfølgende langsomt formildetmildnet. Det skal siges at nogleNogle katolske familier omgik straffelovene ved at lade sig konvertere mere af navn end gavn, eller at lade et familiemedlem konvertere for at sikre land til den resterende del af familien, eller for at kunne panteforpagte jorden ud til katolikker.
Fra 1766 arbejdede katolikker på en reform af forholdene i Irland. Deres politik blev repræsenteret af de – ''[[de katolske komiteer]]'' – en moderat organisation af katolske lavadelige og gejstlige i hvert grevskab der talte for at tilbagekalde straffelovene og lagde vægt på deres loyalitet med England. Reform af ejendomsretten tog sin begyndelse i [[1771]] og [[1778]]-[[1779|79]].▼
 
▲Fra 1766 arbejdede katolikker på en reform af forholdene i Irland. Deres politik blev repræsenteret af de – ''[[de katolske komiteer]]'' – en moderat organisation af katolske lavadelige og gejstlige i hvert grevskab, der talte for at tilbagekalde straffelovene og lagde vægt på deres loyalitet med England. ReformReformen af ejendomsretten tog sin begyndelse i [[1771]] og [[1778]]-[[1779|79]].
 
=== Grattans Parlament og De Frivillige ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Irland_1691-1801"