Rosenørn: Forskelle mellem versioner

Han var fader til [[generalmajor]] [[Poul Rosenørn (officer)|Poul Rosenørn]] til [[Meilgård]] og [[Katholm]] (1670-1737) og til [[oberst]] [[Mathias Rosenørn]] til [[Åkær (Hads Herred)|Åkær]] og [[Damsgård]] (1676-1725), der udmærkede sig i [[slaget ved Gadebusch]] og under blokaden af [[Tønning (Slesvig)|Tønning]], idet han viste sig som en tapper og dygtig rytterfører. Den ældste af disse brødre var fader til [[stiftamtmand]] i [[Aarhus Stift|Aarhus]], senere [[justitiarius]] i [[Højesteret]], [[overskænk]], [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]] [[Peder Rosenørn]] til Katholm og [[Ulriksholm]] (1711-1790), hvis søn, stiftamtmand over [[Fyens Stift]], [[kammerherre]] [[Poul Rosenørn (stiftamtmand)|Poul Rosenørn]] til Ulriksholm (1756-1829), var farfader til gehejmekonferensråd [[Ernst Emil Rosenørn]] til [[Voergård]] (1810-1894). Dennes politiske løbebane begyndte 1855, da han i [[Varde]] valgtes til medlem af [[Folketinget]], hvor han havde sæde til 1864 og atter 1866-69. Han var 1869-70 [[kultusminister]] i [[ministeriet Frijs]], fra 1879 til sin død [[kongevalgt]] medlem af [[Landstinget]], 1862-72, bortset fra sin ministertid, direktør for [[Landbohøjskolen]] og 1870-83 overpræsident i [[København]]. Hertil kom hvervene som [[kurator]] for [[Vemmetofte Kloster]] og for [[Vallø Stift]]. Det skal endelig nævnes, at han 1875-78 var formand for den store kommission om arbejderforholdene, og at han stod i spidsen for selvbeskatningsorganisationen, som forsvarssagen foranledigede.