Tapet: Forskelle mellem versioner

'''Tapeter''' var oprindelig udelukkende vævede tæpper, der til vægbeklædning indførtes til [[Europa]] fra [[Orienten]], og som snart eftergjordesblev eftergjort i Europa, i [[Frankrig]] og [[Italien]] navnlig af Silke[[silke]], i [[Belgien]] af [[uld]], arrazzi. De afløstes senere af de forskellige [[gobelin]]er og af de knyttede savonnerietæpper, smyrnatæpper, der var en direkte efterligning af de persisk og tyrkisk knyttede tæpper.

Imidlertid var man allerede i [[11. århundrede]] i [[Spanien]] begyndt at benytte lædertapeter, og herfra forplantedes og udvikledes brugen af tapet af [[gyldenlæder]]. I det [[18. århundrede]] fortrængtesblev dissede mereefterhånden og merefortrængt af tapet af silketøjer og af [[papir]], og det er disse sidste, der nu udgør langt den overvejende del af de benyttede tapet papirtapetertapeter.

Papirtapeter fremstilles sædvanligsædvanligvis i stykker, ruller, med en længde af 10—1110-11 m og en bredde af ca. 0,5 m, eller også som smallere borter, sjældnere som afpassede stykker.<ref>Kommentar til beskrivelsen: artiklen er skrevet af kemikeren [[Karl Meyer (kemiker)|Karl Meyer]] i slutningen af 1920'erne. En opdatering kunne måske behøves. </ref> Til fremstillingen benyttes hvidt eller massefarvet papir, hvis art retter sig efter prisen på det færdige produkt. Papiret bliver først, når undtages de allerbilligste sorter, grunderet, ɔ: overtrukket på forsiden med en farve, der skal give en jævn overflade, hvorefter følger en [[Kalander|kalandring]], [[satinering]] (glatning), gaufrering ([[gaufreringprægning]]) eller lignende (sammenlign med [[appretur]]). Farvemønstrene påtrykkes sædvanligsædvanligvis med [[Valsning|valsetrykmaskiner]] – <!--, der kan gøre næsten 1000 meter tapet færdige i timen,--> sammenlign i øvrigt [[buntpapir]].

Af særlige arter tapet kan nævnes de såkaldte fløjls[[fløjl]]s-, uld- eller velourtapet[[velour]]tapeter, som over det hele eller i bestemte mønstre er overtrukneovertrukket med et tyndt lag uldstøv. På de steder, som skal velouteres, påtrykkes en sej linoliefernis[[linolie]]fernis, hvorefter tapettapetet anbringes i en lang kasse, i hvilken uldstøvet holdes svævende, således at det efterhånden klæber sig fast i fernissen[[fernis]]sen. Forgyldte og forsølvede tapettapeter fremstilles ved påtrykning af [[brokat]]. Ved fernisering, bedst med kopalfernis, fremstilles tapet, der tåler afvaskning. Foruden at man ved påtrykning af farvemønstre søger at efterligne de forskellige træsorter, fremstilles også virkelige trætapeter af ganske tyndt finér[[finer]], der limes fast på stærkt, sejt papir. Det er ved fabrikationen af tapet af vigtighed, at de benyttede farver ikke er så arsenholdige[[arsen]]holdige, at de færdige tapettapeter kommer til at indeholde mere end et spor af [[arsen]].

* {{runeberg.org|salmonsen|2|23|0095.html Tapeter}} bind 23 side 87 skrevet af Professorprofessor [[Karl Meyer (kemiker)|Karl Meyer]]