Harald Westergaard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikolaj (diskussion | bidrag) m →Socialpolitiske og kirkelige interesser: linkret |
Nikolaj (diskussion | bidrag) udvidet intro samt et par smårettelser |
||
Linje 1:
{{flertydigperson|Harald Malcolm Westergaard}}
[[Fil:Haraldwestergaard2.jpg|thumb|Harald Westergaard]]
'''Harald Ludvig Westergaard''' ([[19. april]] [[1853]] i [[København]] – [[13. december]] [[1936]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] statistiker og nationaløkonom, som var med til at introducere den moderne [[statsvidenskab]] i Danmark. Ud over sit akademiske arbejde førte han også an i [[Kirkefondet]]s arbejde med at opføre kirkebygninger i det dengang hastigt voksende København. Han betragtes derfor som en af den danske kirkes mest betydningsfulde enkeltpersoner i nyere tid. Hans inspiration fra britisk [[kristensocialisme]] fik ham også til at involvere sig stærkt i socialt arbejde, navnlig for arbejderklassen.
== Uddannelse ==
Linje 9:
[[1880]] blev Westergaard ansat som assistent i [[Statsanstalten for Livsforsikring|Livsforsikringsanstalten af 1871]], men forlod allerede i [[1882]] denne stilling for at foretage en statistisk undersøgelse i [[Alm. Brand|Landbygningernes almindelige Brandforsikring]]. I [[1881]] vandt han [[Københavns Universitet]]s guldmedalje for en [[prisafhandling]] om [[dødelighedsstatistik]], udgivet under titlen ''Die Lehre von der Mortalität und Morbilität''. Fra [[1. januar]] [[1883]] blev han ansat som midlertidig [[docent]] i statsvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han [[1886]] udnævntes til [[ordinær professor]]. Da [[doktorgrad]]en i statsvidenskab var blevet oprettet i [[1902]], tildeltes han denne uden foregående [[disputats]]. Ved siden af sin universitetsvirksomhed docerede Westergaard [[1896]]-[[1901]] [[nationaløkonomi]] ved [[Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole]]. Han trak sig tilbage fra professoratet i [[1924]] og blev afløst af [[Bertil Ohlin]].
Westergaards interesse for forsikringsvæsen førte ham ind i forskellig praktisk virksomhed. Således var han [[direktør]] for [[Bikuben]] siden 1886 og for [[Københavns Brandforsikring]] siden [[1885]] og medlem af [[Det gjensidige Forsikringsselskab "Danmark"|Forsikringsselskabet Danmarks]] bestyrelsesråd (1885-[[1904]]). Fra [[1. oktober]] [[1904]] havde han sæde i det ved [[Lov (jura)|lov]] af [[29. maj]] [[1904]] anordnede forsikringsråd. Endelig var Westergaard medlem af de [[Skandinavien|skandinaviske]] [[livsforsikring]]sselskabers fælleskomiteer til udarbejdelse af en [[dødelighedstavle]] og til undersøgelse af [[
== Socialpolitiske og kirkelige interesser ==
På det sociale område knyttede Westergaards virksomhed sig særlig til [[afholdsbevægelsen]] og til [[søndagssagen]]. Her kan således nævnes de to skrifter ''Drikfældigheden i Danmark og Midlerne derimod'' ([[1888]]) og ''Søndagssagen som Led i det sociale Spørgsmaal'' ([[1889]]). Endvidere var Westergaard 1898 medstifter af [[Udvalget til social Oplysnings Fremme]], ligesom han deltog i [[redaktion]]en af det af udvalget udgivne [[ugeblad]] ''[[Vor Tid]]'' ([[1899]]-[[1900]]). To gange havde Westergaard sæde i regeringskommissioner til forberedelse af lovgivningsforanstaltninger på det sociale område, nemlig i [[Arbejderkommissionen af 1885]] angående [[sygeforsikring|syge-]] og [[ulykkesforsikring]] og i kommissionen af 1903 angående en almindelig [[invaliditetsforsikring|invaliditets-]] og [[alderdomsforsikring]].
På forskellig måde tog Westergaard del i det [[kirke (institution)|kirkelige]] liv og det religiøse [[vækkelse]]sarbejde. Hans hovedvirksomhed faldt her på arbejdet for den københavnske kirkesags fremme, navnlig som leder af forretningsudvalget for det i [[1896]] oprettede
== Videnskabelig indsats ==
|