Versionen fra 4. aug. 2015, 21:54 redigér 83.92.122.47 (diskussion) jeg har rettet en åbenlys tastefejl: "eller osse befandt de sig i landet" giver ikke mening i konteksten og må derfor snarest læses som "... i udlandet" Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. aug. 2015, 22:09 redigér fjern redigering Mitarno402 (diskussion \| bidrag) 1 edit m Mindre sproglige rettelser for at tydeliggøre og præcisere. Dether er min første øvelse i wikipediaredigering, så tag mig det ikke ilde op. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 26: \|børn = [[Magnus Eriksen]] }} '''Erik Lam''' ('''Erik 3.'''), (ca. [[1120]] – [[27. august]] [[1146]] i [[Odense]]) var konge af [[Danmark]] fra [[1137]] og, til han abdicerede kort før sin død i [[1146]]. Erik var søn af [[Erik Ejegod]]s datter, [[Ragnhild af Danmark\|Ragnhild]], og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand og dermed nevø til sin forgænger [[Erik 2. Emune\|Erik Emune]]. Ved Erik Emunes død var flere af de oplagte kongsemner stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, [[Svend Grathe\|Svend]], kong [[Niels af Danmark\|Niels]]' barnebarn, [[Knud 5.\|Knud]] (søn af [[Magnus den Stærke\|Magnus]]), og [[Erik Ejegod]]s barnebarn, [[Valdemar den Store\|Valdemar]] (søn af [[Knud Lavard]]). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under [[Slaget ved Fodevig]], og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved Ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det ~~lykkes~~lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved [[Skt Peders Kloster]] i [[Næstved]] eneret på [[torvehandel]], ligesom munkene ved [[Skt Knuds Kloster]] i [[Odense]] fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i [[1139]] begyndte problemerne at melde sig. [[Harald Kesja]]s eneste overlevende søn, [[Oluf II Haraldsen\|Oluf]], meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over [[Skånelandene]], og han fordrev [[ærkebiskop Asser]]s efterfølger, [[ærkebiskop Eskil\|Eskil]]. Han hærgede på [[Sjælland]], og Erik tog kampen op, men først i [[1143]] lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i [[Slaget ved Glumstrup]] (Glumstorp) i Skåne. I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard<ref>Luitgard, †[[30. januar]] [[1152]] var datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade.</ref>, der var søster til [[Ærkebiskop Hartwig]] af [[Hamborg-Bremen]]. De fik ingen børn, men han efterlod sig en [[frille]]søn, Magnus, der senere blev en af [[Valdemar 1. den Store\|Valdemar den Stores]] modstandere. Om hans tilnavn, Lam, fortæller historieskriveren [[Sven Aggesen]] i [[1180'erne]], at det skyldtes en "''honningmild blidhed i hans væsen''". {{Arvefølge\|[[Kongerækken]]\|[[Erik 2. Emune]]\|[[Svend 3. Grathe]], [[Knud 5.]] og [[Valdemar 1. den Store]]}}

Erik Lam: Forskelle mellem versioner