Vesttyskland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: fix links
m →‎Adenauers æra: Retter flertydige links (Forbundskansler)
Linje 90:
=== Adenauers æra ===
 
Det første valg til den lovgivende nationalforsamling i hovedstaden [[Bonn]] fandt sted den 14. august 1949 og gjorde det kristen-konservative [[CDU]]/[[CSU]] til det største parti, tæt fulgt af socialdemokraterne, [[SPD]]. Den 12. september blev [[Theodor Heuss]] fra [[FDP]] ved en [[Bundesversammlung]] valgt til den første præsident for den nye republik, en post af formel betydning. Den 15. september blev [[Konrad Adenauer]] fra [[CDU]] valgt til den første [[Forbundskansler (Tyskland)|forbundskansler]], posten som landets de facto leder.
Adenauers politik var præget af et ønske om at skabe stabilitet og ro for den nye republik. Ønsket om at forene [[DDR]] med Vesttyskland trådte i baggrunden til fordel for integration med vesten og forsoning med tidligere fjender. Det gjaldt for Adenauer om at skabe tillid til Vesttyskland i verden, så det efterhånden kunne genvinde autonomi i det besatte land. Denne politik blev kritiseret skarpt af oppositionen, der frygtede, at en yderligere integration i vesten ville føre til større afstand til østen og Sovjetunionen og dermed mindske muligheden for en genforening af Tyskland.
Adenauer ville med sin [[Hallstein-doktrin]] gøre Vesttyskland til den eneste legitime tyske stat, og han afbrød de diplomatiske forbindelser med alle lande, der anerkendte det socialistiske [[DDR]]. I 1955 besøgte Adenauer alligevel Sovjetunionen og optog diplomatiske forbindelser med landet. Det lykkedes ved denne lejlighed Adenauer at skaffe de omkring 10.000 tilbageværende tyske krigsfanger hjem.