Korset: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Haabet (diskussion | bidrag)
Haabet (diskussion | bidrag)
det er vel nok svært, kan man ikke flytte noget til en under-artikkel?
Linje 20:
 
==Dametøj==
En mere almindeligt brugt betydning for korsettet er: Type af dametøj. Brugen af korsetter hedder generelt [[Korsettering]], hvilket dog af historiske grunde også omfatter [[brystholder]], [[hofteholder]] og [[hofteholderstrømpeholder]]. Modsat den almindelige opfattelse så har brugen af stive korsetter ikke været særligt udbredt i Danmark udenfor byerne. I den arbejdsfrie overklasse var korsettet mest udbredt omkring år 1900. Istedet anvendet man [[Liv (tøj)|livsstykke]]r og [[bul]]ler.
 
==Herretøj==
Linje 26:
 
==Korsettering==
For alt Korsettering, gælder at det er vanedannende. Efter at have brugt det hver dag i fem uger, så opfatter hjerne selv det stiveste korset, som en del af kroppen, og man mærker det først hvis det forskubber sig og trykker på nogen nye nerver. Dette er meget parktisk men rummer også en risiko, at man vender sig til et ubehag som burte være en advarsel. Dette problem kendes i dag mest fra fine dame-tær, som ofte er skæve og ligger i lag. Man skal dog huske at korsettet kun bære/støtter overkroppen og det på en flade som er meget større end tærne.
 
==Almindelige betydning: dametøj==
Linje 64:
 
===Formål i gamle dage===
====Sprede vægt====
Det oprindlige formål med at bruge korset og snøreliv var først og fremmest at ''sprede vægten'', så at man kunne bære en større [[strutskørt|kjole]], end ved at kun at bruge [[korsage]], [[livsstykke]] eller [[snøreliv]]. Der da også en tildens til at taljen bliver slanker når kjolen bliver større.
====Slanke middel====
Et andet oprindelige formål var at slanke sig, særlligt efter en fødsel. Dette kunne dog klares med en et stift bånd i nogen få månder. [[Image:Fig102IndischeGurita.gif|50px250px|Et slanke bånd i to lag, fra Indien]]
 
Men dette kunne udvikle sig til en mode, så selv slanke jomfruer bar dem. [[Image:Dajakfrauen_mitMenschenschadeln_in_denHanden.jpg|50px250px|Dajak kvinder med afhuggede hoveder og korset af lianer.]]
Et andet oprindelige formål var at slanke sig, særlligt efter en fødsel. Dette kunne dog klares med en et stift bånd i nogen få månder. [[Image:Fig102IndischeGurita.gif|50px|Et slanke bånd i to lag, fra Indien]]
 
Men dette kunne udvikle sig til en mode, så selv slanke jomfruer bar dem. [[Image:Dajakfrauen_mitMenschenschadeln_in_denHanden.jpg|50px|Dajak kvinder med afhuggede hoveder og korset af lianer.]]
 
[[Image:THE_DELINEATORaugust1901page163.jpg|thumb|400px|right|Det gamle korset var kun et underlag for disse dragter. Dragterne var så fine at de kræver at der var et korset under til at beskytte dem, Dels skulle kroppen støttes for at kunne holde denne form og holdning]]
 
Efter at overklassen fik fint stramt skrædersyet tøj så var man nødtil at holde samme talje mål, da nyt tøj var dyrt selv for de rigeste, og derfor var man nødtil at snøre sig. Men korsettet muliggjordemulig gjorde også, at man kunne gøre tøjets pasform meget mere præcis end på en naturlig blød krop.
 
=====Formål med korsetter med tynde taljer=====
Det er en almindelig men fejlagtigt opfattelse at alle kvinder havde tynde taljer i korsettet, der var kun fire grupper der havde tynde taljer. Dem som solge korsetter, de rige, de finere tjeneste folk og så demimonde damerne. Når dem, som korsetter havde tynde taljer, var det af hensyn til salget. Når de unge rige kvinder havde tynde taljer så var det af hensyn til mændene, da det var deres bedste karrieremulighed at blive gift med en af de sjældne unge rige mænd, helst ved 18 års aldren, senest ved 22 års aldren. Og den tynde talje og bølgnde barm virker charmerende på de fleste mænd. Man skal her forstå at en tynd talje var den enste måde de sive [[viktorianske normer]] tillod at en pige viste at hun var interesseret i mænd. Hun nåtte ingen gang vise ankelerne eller se på en mand.
 
Når nogen af de ældre rige kvinder havde tynde taljer, så var det fordi det var et overklassetegn, som viste at have råd til at få hjælp til påklædningen hver dag, og vise at man havde råd til faglig bistand fra en dygtig og derfor dyr korsetmager for at få den særligt slanke talje.
 
Når de finere tjenestefolk også have tynde taljer, så var det fordi at overklassekvinderne var glade for at få sagkyndig hjælp med korsettet, dels var det rart at ens tjenestefolk er lige så afhænige af korsettet som en selv. De erfarne piger hos korsetmageren er blevet forfremmet til finere tjenestefolk, og er fulgt med en tilfreds kunde hjem. Dels var tjenestefolkene interseret i at blive forfremmet til at være finere tjenestefolk.
Line 87 ⟶ 88:
 
====Formål i dag====
Korsetter er i dag i Danmark særligt på mode inden for beklædningsfetichismen[[beklædningsfetichisme]]n.
Men også [[Transvestit]]ter bruger korsetter til at gøre ders kropsform mere kvindelig.
 
Line 103 ⟶ 104:
* [[Snøreliv]] (1550 - 1870)
* [[Fransk korset]] (o. 1860-o. 1880)
* [[Victoriansk korset]] (18371883 - 18761900)
* [[Edwardiansk korset]] (o. 18801900 - 1908)
* [[Rørformet korset]] (1909 - 1920)