|
|identifikationssymbol_4_label =
}}
'''Stevnsfortet''' mellem [[Rødvig]] og [[Højerup]] er hugget ind i [[Stevns Klint]]. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til [[Øresund]]. Sammen med [[Langelandsfortet]] skulle det hindre [[Warszawapagten]]s store flådekapacitet i [[Østersøen]] i at få adgang til verdenshavene – bl.a. ved at bevogte [[sømine]]felter mod [[Minestryger|minestrygning]].
Fortet blev bygget under [[Den kolde krig]] i [[1950]]-[[1953|53]], men blev nedlagt i [[2000]]. [[1. juli]] [[2008]] genåbnede stedet som Koldkrigsmuseum Stevnsfort under [[Østsjællands Museum]]. Koldkrigsmuseet blev dog først officielt indviet af [[Kronprins Frederik]] den [[23. september]] 2008.
Stevnsfortet er som det eneste i [[Danmark]] bygget i [[Klippe (geologi)|klippegrund]] og befinder sig op til 18 m dybt nede i undergrunden, der på [[Stevns]] består af [[Kalk (mineral)|kalk]].
== Funktion ==
[[Fil:Loader_3_lille.jpg|thumb|HAWK-launcher og -loader]]
[[Fil:2x15 cm kanon lille.jpg|thumb|150 mm kanontårnet indvendigt]]
[[Fil:Artilleri-control2 lille.jpg|thumb|Ildledercentralen.]]
[[Fil:Cannon for light grenades, Stevnfort Cold War Museum, Denmark, 2015-04-01-4829.jpg|thumb|150 mm lyskanon]]
Hovedarmeringen bestod af 2 pansertårne med hver 2 stk. 150 mm [[Kanon (våben)|kanoner]], der havde været sidebatterier på det tyske [[slagskib]] ''[[Gneisenau]]'' fra [[2. verdenskrig]]. De var oprindeligt opstillet på [[Fanø]] (Batteri Grådyb) af den [[Wehrmacht|tyske besættelsesmagt]], for sammen med [[Tirpitz-stillingen]] ved [[Blåvand]] at beskytte indsejlingen til [[Esbjerg]].
Kanonerne kunne række 33 [[Kilometer|km]] og dermed dække både hele [[Øresund]] og de to mulige landgangsstrande ved [[Faxe Bugt]] og [[Køge Bugt]]. Der var desuden opstillet et [[HAWK]]-batteri på området der, sammen med [[NIKE]]-batterier flere steder på [[Sjælland]], i tilfælde af [[luftangreb]] skulle forsvare [[København]]. Disse [[Missil#Jord til luftmissiler|luftværnsmissiler]] var således ikke opstillet for at beskytte Stevnsfortet og havde som sådan ikke noget med fortets virke at gøre. HAWK-batteriet (Eskadrille 541) blev i øvrigt først opstillet i 1984 og blev primært benyttet til uddannelse af personel til Luftværnsgruppen i [[Flyvevåbnet]].
Den teknologiske udvikling gjorde efterhånden at kanonerne fik mindre betydning og disse blev i første omgang lagt i "mølpose" for senere at blive "støvet af" og benyttet til uddannelse af personel til [[Søværnet]]. Stevnsfortet havde dog fortsat en betydelig rolle som kommando- og [[radar]]station og var desuden hovedkvarter for "Sundets Marinedistrikt".
Efter [[Berlinmuren]]s fald i [[1989]] og efterfølgende Den kolde krigs afslutning, forsvandt den store fjende mod øst og Stevnsfortet mistede sin strategiske betydning. Kommandoen blev derfor nedlagt efteråret [[2000]].
Der står stadig en radarmast på området, men selve farvandsovervågningen foregår i dag fra [[Maritimt overvågningscenter Syd]] (MOCS) på [[Bornholm]].
Det er blevet påstået, at [[efterretning]]er om sovjetisk sejlads med atommissiler til [[Cubakrisen|Cuba]] kom fra Stevnsfortet. Det er ikke rigtigt, da skibene ikke kom gennem [[Øresund]], men [[Storebælt]]. Det var [[Hammerodde Fyr]], [[Fyrskib Gedser Rev]] og [[Langelandsfortet]] der kom med oplysningen.
<gallery>
| 