Magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information |
kommaer |
||
Linje 16:
Forestillingen om magt kan spores tilbage til [[antikken]]; det er dog først ved bruddet med [[religion|det religiøse verdensbillede]], hvor [[Gud (monoteistisk)|Gud]] er almægtig, at magtens natur og oprindelse gøres til genstand for systematiske [[metafysik|metafysiske]] overvejelser. <ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=12f.}}</ref> [[Machiavelli]] og [[Hobbes]] nævnes ofte som de første, der anvender magtbegrebet i et politisk perspektiv. Der er hos disse tale om en form for [[realisme]], hvor magt er forbundet med at udøve handlinger. <ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=13}}</ref> I debatten om samfundets indretning var [[John Locke]] blandt de første, der anbefalede [[magtadskillelse|magtdeling]] som princip.<ref> ''Two Treatises of Civil Government'' fra 1690</ref> Lockes opdeling i tre magtudøvere: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt blev videreudviklet af Montesquieu i værket ''De l'esprit des lois fra 1748'', hvor han knyttede magtdelingsprincippet til en analyse af Statsforfatningen i [[Storbritannien]]. Tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på [[USA]]'s forfatning, hvor ''checks and balances''<ref>dvs. at de tre magtformer udøver indbyrdes kontrol</ref> er bærende princip. Heraf fremgår, at magt er knyttet til [[suverænitet]] og at den kan misbruges. I et [[demokrati]] er den folkelige kontrol med magtudøvelsen derfor af afgørende betydning.<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=23f.}}</ref> [[Folkesuverænitetsprincippet]] stiller magtforskningen overfor et grundlæggende problem: Hvorledes kan magten kontrolleres, hvis den principielt tilhører hele folket? Problemstillingen diskuteres ofte med udgangspunkt i [[Hegel]]s afvisning af folket som suveræn; kritikere af Hegel karakteriserer hans definition af staten som garant for [[rationalitet]] og [[jura|retssikkerhed]] for at være [[konservativ]].<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=164f.}}</ref>
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt, den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx [[Michel Foucault]], der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse [[strategi]]ske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt.<ref name="Fouc>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=370 f.}}</ref> Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række [[casestudie]]r, hvor magten forstås [[diskurs]]ivt.<ref> [http://www.robinengelhardt.info/art/information/Flyvbjerg.html Genopfind ''socialvidenskaberne'' Information 3. september 2001, 1. sektion, side 3]</ref>
Teorier om, at magten er vævet sammen med [[kommunikation]]en, refererer ofte til [[Hannah Arendt]] og [[Jürgen Habermas]]. Hos Arendt [[legitimitet|legitimeres]] magten af fri meningsudveksling i det offentlige rum.<ref name="Arendt">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=297}}</ref>, mens Habermas knytter magten til den strategiske handlen i [[system]]et.<ref name="Haber">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=31f.}}</ref>.
Linje 52:
== Danske forhold ==
I 2003 offentliggjorde et udvalg, nedsat af [[Folketinget]] der i [[1997]] stillede opgaven, at igangsætte "en analyse af demokrati og magt i Danmark" til uafhængige forskere <ref> Under [[Poul Nyrup Rasmussen]]s regeringstid</ref> en rapport om [[Magtudredningen|Magtens fordeling]] i [[Danmark]]. <ref>Lise Togeby et. alt. (2003)</ref> Rapporten fastlægger magt som en ressource, der tilfalder aktører eller grupper af aktører. Rapporten oppfatter magtefordelingen som et [[nulsumsspil]], hvor der er vindere og tabere. Det fremgår, at borgerne i almindelighed har fået mere magt i perioden op til rapportens offentliggørelse. Det er især i dette perspektiv, at demokratiet sættes i fokus. Borgerindflydelse er knyttet til den enkelte borgers grad af aktiv deltagelse og denne deltagelse har styrket de demokratiske institutioner, samtidig med at deltagelsen har antaget nye former. <ref>Togeby et. alt. (2003), s. 55f </ref>
== Global magt ==
| |||