Seneca Otto von Falkenskiold: Forskelle mellem versioner

Falkenskiold blev født [[15. april]] [[1738]] i [[Slagelse]], og faderen, der ønskede, at han skulde følge den militære løbebane, fik ham ansat i et regiment, da han kun var 13 år gammel. Efter en sådan tidlig ansættelse lå den fare nær, at han kunne blive en uvidende garnisonsofficer; men han var en opvakt, livlig natur, der ønskede at se sig om i verden og at uddanne sig under større forhold. Ganske ung gik han derfor i fransk tjeneste under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvårskrigen]], kæmpede med i flere slag og blev såret. Efter at krigen var endt, vendte han tilbage til sit fædreland og fik et kompagni i regimentet Delmenhorst, der lå i garnison i [[Norge]]; men han higede snart efter atter at komme udenlands, og med orlov fra sit regiment foretog han rejser omkring i forskellige europæiske lande. Han var imellemtiden ([[1765]]) blevet optaget i den københavnske [[frimurerloge]] ''[[Sankt Martin (frimurerloge)|St. Martin]]''.<ref>K.L. Bugge, ''Det danske frimureries historie'', bind 1, 1910, s. 208.</ref> Da han var vendt tilbage derfra, blev han [[1768]] udnævnt til generaladjudant og fik kammerherrenøglen. Han havde kendelig vind i sejlene; men hans ærgerrighed og rastløse higen efter virksomhed på en større skueplads bragte ham til snart ([[1769]]) at søge ansættelse i den russiske hær under den krig mellem [[Rusland]] og [[Tyrkiet]], der var udbrudt i året [[1768]]. Han fik stilling som oberstløjtnant i Ingeniørerne og udmærkede sig i den grad både ved intelligens og personlig tapperhed, at han var en af de 12 første officerer, der opnåede den nylig oprettede Skt. Georgs-Orden. Også avancerede han til [[oberst]], og en glimrende karriere i den russiske hær syntes at ligge åben for ham.