Autisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Præciserer Wings fire sociale typer |
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning |
||
Linje 3:
Autismens [[ætiologi]] er ukendt, men har en klar genetisk komponent. For familier som allerede har et autistisk barn kan sandsynligheden for at det næste barn også bliver autistisk være op mod 5%, mod omkring 0,6% for befolkningen i almindelighed. For at diagnosen autisme kan stilles, skal symptomerne have vist sig inden barnet fylder 3. Hvis symptomerne først viser sig efter at barnet er fyldt tre år, så kan diagnoserne atypisk autisme eller asperger symptom stilles. Dog er man ved at gå bort fra at skelne mellem infantil autisme, atypisk autisme eller asperger syndrom. I stedet bruges diagnosen ''Autisme Spektrum Forstyrelse'' (forkortes ASF). Folk med ''Aspergers syndrom'' er oftest normalt til velbegavede og har som oftest ikke sproglige vanskeligheder, som børn med ''Infantil autisme'' ofte har.<ref>[http://www.autismeforening.dk/autismeforening.aspx?u=142&sid=193 Autismeforeningen.dk, Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?]</ref>
Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. Diagnosen stilles ud fra en række [[psykiatri]]ske kriterier. Nogle{{hvem?|dato=2015}} mener at autisme ikke er én lidelse, men en paraplydiagnose for flere forskellige tilstande.{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2012}}
Omkring 3 ud af 4 børn diagnosticeret med autisme er drenge. Man har generelt antaget at autisme blot ramte drenge oftere end piger, men ny forskning antyder at dette kan være forkert – at man blot er dårligere til at diagnosticere piger end drenge.<ref>[http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2191159.ece Piger med autisme og ADHD overses<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=406&artikel=3578438 Flickor ges fel diagnoser – Vetenskap & miljö | Sveriges Radio<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
| |||