En '''fæstebonde''' ('''fæster'''), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et [[fæstebrev]] på en '''fæstegård'''. Fæsteforholdet trådte i kraft, når ''indfæstningen'' var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Den folkelige betegnelse for en fæstebonde var ''hovbonde''. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det [[18. århundrede]]. I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.
