Älvsborgs län: Forskelle mellem versioner

Länet bestod af de vestlige dele af [[landskaplandskab]]et [[Västergötland]] (med undtagelse af [[Göteborgs kommun]]e og omegn)<ref>Nærmere bestemt tilhørte hele det sydvestlige Västergötland Älvsborgs län, bortset fra Sävedals, Askims og Östra Hisings herreder, det villvil sige omtrent de nutidige [[Göteborgs kommun|Göteborg]], [[Mölndals kommun|Mölndal]], [[Partille kommun|Partille]] og [[Härryda kommun|Härryda]] kommuner. I 1971 hhv. 1967 skete der ændringer, da Björketorps församling i Bollebygds härad kom med i Härryda kommun, og Angereds församling og Bergums församling i Vättle härad kom med i Göteborgs kommun. Begge disse församlingar (sogne) skiftede altså län, da de blev optaget i de respektive kommuner.</ref> samt hele landskapet [[Dalsland]].

Älvsborgs län blev dannet i [[1634]], da statholderdømmet [[Västergötland]] blev opdelt i Älvsborgs län og [[Skaraborgs län]], i forbindelse med oprettelse af [[länsstyrelse]]r. Länet fik sit navn efter borgen [[Älvsborg]] ved [[Göta älv]]s munding, og dets første residensby var [[Göteborg]]. I [[1680]] blev länet delt. Göteborg, Sävedals, Askims og Östra Hisings herrede kom til at udgøre [[Bohuslän|Bohus län]], det nye län som i [[1700]] fik navnet [[Göteborgs och Bohus län]]. I forbindelse med delingen, blev [[Borås]] ved et tilfælde residensby. Efter bybranden i Borås i [[1681]], residerede [[landshövdinglandshøvding]]en dels på Fenneslunda säteri i Ås härad, dels på Alvhems kungsgård i Ale härad. I [[1690]] stod den nye residens klar i Vänersborg.