Våben (heraldik): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Hjelme: lol |
Crudiant (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KasparBot, fjerner ændringer fra 24.226.236.106 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 21, 2011}}
{{heraldisk våben}}
Et '''våben''' inden for [[heraldik]]ken består først og fremmest af et [[skjold]], [[våbenskjold]], dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket. Skjoldet kan have tilbehør som en [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]] med [[hjelmklæde]] og [[hjelmfigur]] ([[hjelmtegn]]).
Hertil kan alt efter rang, mode eller personlig smag tilføjes [[rangkrone]]r eller andre rangtegn, [[embedsinsignie]]r, [[skjoldholder]]e, [[våbenkappe]], [[ordenstegn]], bånd med motto mm.
Ordet ''våben'' hedder i betydningen "heraldisk våben" ''våbener'' i flertal.
Alle i Danmark har ret til at tage et personligt våben eller et slægtsvåben. Efter grundloven af 1849 er alle adelens privilegier ophævet, men det indebærer ikke, man kan bruge andres våbener. Våben er beskyttet af loven om ophavsret.
Skjoldet er den vigtigste del af et våben. Det kan være næsten af hvilken som helst form afhængig af tid, sted, funktion eller personlige ønsker.
Et skjold kan bruges alene, med krone på, med hjelm og hjelmfigur eller med hjelmfigur alene (almindeligt i [[Storbritannien|britisk]] heraldik).
== Hjelme ==
Den ældste form for hjelm der bruges inden for heraldikken er en [[tøndehjelm]] eller [[kedelhjelm]]. Den går tilbage til [[1200-tallet]] og blev fra [[1300-tallet]] gradvis afløst af [[Hjelm (hovedbeklædning)|stikhjelmen]]. Den bør kun bruges i forbindelse med et våben, som kan føres tilbage til 1200- eller 1300-tallet (undtagen i [[Skotland]], hvor den bruges som ranghjelm).
Stikhjelmen har sit navn fra "at stikke", det vil sige at kæmpe med lanser i en turnering. Den kom i brug fra [[1400-tallet]]s begyndelse, og efter at den i løbet af [[renæssancen]] var afløst af [[Hjelm#trallehjelm|trallehjelmen]], blev den brugt inden for heraldikken i flere århundreder især i borgerlige våbner. Det ændredes gradvis, og i dag bruges den sikkert lige så meget i adelige som i borgerlige våbner.
Trallehjelmen eller [[Hjelm#bøjlehjelm|bøjlehjelmen]] kom i brug i løbet af [[1400-tallet]]. Det er dog ikke klart om den har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev allerede i renæssancen forsøgt at gøre den til et adeligt [[privilegium]]. Det lykkedes aldrig helt.
[[Hjelm#Visirhjelm|Visirhjelmen]] blev anvendt fra [[1500-tallet]] oftest set forfra med åbent [[visir]], undertiden var de af [[guld]], anvendt af [[konge]]r og [[fyrste]]r.
== Hjelmklædet ==
Hjelmklædet var oprindeligt et stykke [[stof]] som var fastgjort på hjelmens overside og hang ned over [[kriger]]ens [[nakke]] og [[skulder|skuldre]] nok for at beskytte mod [[solen]].
1400-tallets dragtmode udviklede hjelmklædet, og det fik folder og fald, flige, tunger og indskæringer.
Hjelmklædets [[tinktur]] er i reglen de samme som skjoldets: dets vigtigste [[farve]] på ydersiden og dets vigtigste [[metal]] på indersiden, men der findes mange undtagelser.
I [[1500-tallet]] og senere gik udviklingen videre til "[[løvværk]]". I [[1600-tallet]] og [[1700-tallet]] udvikledes der en ny form for hjelmklæde: våbenkappen.
== Hjelmfigurer ==
For at holde holde hjelmklædet på plads begyndte kom fra omkring midten af 1300 tallet en vulst af snoet klæde rundt om hjelmen, dens skulle tillige danne basis for hjelmfiguren. Dertil anvendtes ofte også en [[krone]], oprindelig kun brugt af de fornemme, men efterhånden blev de almindelige blandt alle [[stand|stænder]], så hjelmkronen er ikke en rangkrone. Siden [[1700-tallet]] ses imidlertid ofte også rangkroner på hjelmen, hvilket kan være forvirrende. Ved siden af den traditionelle middelalderlige krone udvikledes efterhånden en række specielle kroneformer.
Det vistnok ældste kendte eksempel på brug af hjelmfigur ses i et segl fra [[1197]], men først i løbet af 1200- og 1300-tallet blev hjelmfigurer almindelige. De var i reglen fremstillet af [[læder]], [[lærred]] på ramme, [[fjer]] og lignende og brugtes især til turnering.
Måske var det at føre hjelmfigur oprindeligt udtryk for en bestemt rang, så kun de, hvis stand tillod dem at deltage i turneringerne, havde ret til det. Nogle hjelmfigurer er forskellige fra figuren eller figurerne i skjoldet, i andre tilfælde er der sammenhæng, eller figurerne er helt ens.
I god heraldik vender hjelm og hjelmfigur samme vej. [[Kvinde]]r og [[gejstlig]]e fører ikke længere hjelm.
== Skjoldholdere ==
Somme tider blev et våbenskjold holdt eller båret af skjoldholdere. Der er ofte to (ens eller forskellige), men undertiden kun én og en sjælden gang mere end to. De fleste skjoldholdere er dyr eller [[fabel]]væsner, men [[menneske]]r og menneskelignende skabninger optræder ganske ofte. Skjoldholdere begyndte i heraldikken fra omkring midten af 1400-tallet.
== Våbenkappe ==
Våbenkappen, undertiden også kaldt et våbentelt, er et draperi som hænges omkring våbenskjoldet. Oprindelsen kan føres tilbage til 1500-tallet og skal måske søges i de pragt- eller embedskapper som fyrster og høje embedsmænd bar til skue, og som hørte til deres embedsinsignier.
Våbenkappe anvendes især til fyrster, højadel og indehavere af høje embeder, men ikke af alle i disse kategorier, og der er intet i vejen for at f.eks. borgerlige kan anvende den.
En våbenkappe er i reglen [[purpur]] eller [[rød]], men kan også være [[blå]]. Den er undertiden mønstret med [[liljer]], kroner eller Napoléons [[bi]]er. Indersiden er i reglen [[hermelin]], men også [[gul]]t og [[hvid]]t (guld og [[sølv]]) ses.
{{Commonskat|Coats of arms}}
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Heraldik]]
| |||