Versionen fra 31. aug. 2006, 09:22 redigér RobotManscher (diskussion \| bidrag) Botter 11.987 edits m Robot tilføjer {{Link FA\|en}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. sep. 2006, 10:38 redigér fjern redigering Northen (diskussion \| bidrag) 189 edits HELT nyt indhold, med stofboks jeg har porteret fra den engelske Wiki. Gå til næste forskel →
Linje 1: {{stofboks \| ~~[[Billede:LSD-2D-&-3D.png\|thumb\|Kemisk formel og 3D repræsentation af D-lysergsyre-dietylamid.]]~~ \| width = 300 '''LSD''' er forkortelsen for LysergSyreDiethylamid. LSD er et [[hallucinogen]]t stof, der blev syntetiseret ud fra [[lysergsyre]] fra [[meldrøjer]] af [[Albert Hofmann]] i Schweiz i [[1938]]. Hofmann opdagede ved et tilfælde i [[1943]] stoffets [[psykedelisk]]e egenskaber. \| image = LSD-2D-&-3D.png ~~Ved indtagelse af stoffet kan man få hallucinationer , fx ved at se farver og lys der flimrer og bølger.~~ \| IUPAC_name = (6a''R'',9''R'')-''N'',''N''-Diethyl-7-methyl-4,6,6a,7,8,9-<br>hexahydroindolo-[4,3-''fg'']quinolin-9-carboxamid \| CAS_number = 50-37-3 \| PubChem = 5761 \| molecular_weight = 323.43 g/mol \| melting_point = 80 - 85 \| synonyms = LSD, LSD-25, lysergid, <small>D</small>-lysergsyrediethylamid \| smiles = O=[C@@](N(CC)CC)[C@H]<br>1CN(C)[C@](C2=C1)([H])<br>CC3=CNC4=C3C2=CC=C4 \| elimination_half-life = 3 timer \| metabolism = hepatisk \| excretion = renal \| pregnancy_category = Fremprovokerer aborter. \| legal_status = På narkolisten <br /> Videresalg og besiddelse straffes. }} LSD bliver mest brugt i private sammenhænge, og sjældent til større forsamlinger/fester, da stoffets virkning sædvanligvis ikke er særlig behagelig med mange mennesker omkring en. En dosis af stoffet kaldes et trip. Hvis man får dårlige syner af LSD kaldes det et dårligt trip; symptomerne er mareridt og paranoia. ==Se også==▼ [[Meskalin]] '''LSD''' er forkortelsen for '''Lysergsyre Diethylamid''', et [[hallucinogen]]t, stimulerende, [[indol]]t kemikalie afledt af [[meldrøje]]ns naturlige indhold af alkaloider. ~~==Eksterne henvisninger==~~ [http://www.erowid.org/chemicals/lsd/lsd.shtml Erowid LSD Vault]▼ Stoffet er i almindelig tale kendt som '''LSD''' og '''Syre'''. ~~{{stub}}~~ En typisk LSD-dose i 1960'erne var mellem 100 og 200 µg, en mængde som svarer til ca. 1/10 masse af et sandkorn. I dag er en typisk LSD-dose mellem 50-250 µg. Effekter kan føles med en så lille mængde som 20 µg. == Historie == LSD blev først syntetiseret i 1938 af den schweiziske kemiker Dr. Albert Hofmann hos [[Sandoz]]laboratorierne i Basel som en del af et større forskningsprojekt i medicinsk nyttige meldrøjealkaloidafledninger. Dets psykedeliske egenskaber var ukendte indtil 5 år senere, da Hoffman, som handlede baseret på hvad han kalde en ''intuitiv følelse'' vendte tilbage med arbejdet på kemikaliet. Han tilskriver opdagelsen af stoffets psykedeliske egenskaber ved absorbtion af en lille mængde gennem hans hud d. 16 April, hvilket føte ham til indtagelse af en større mængde (250µg) på ham selv for psykoaktivitet. Indtil 1966 forsynede Sandoz interesserede forskere med gratis vareprøver af LSD og [[Psilocybin]]. Sandoz gav LSD handelsnavnet '''Delysid'''. Anvendelsen af disse stoffer af psykiatere for at få en bedre subjektiv forståelse for skizofren psykose var en accepteret praksis. Mange kliniske tests blev udført, omhandlende LSD's potentiale i psykedelisk psykoterapi. De var generelt vellykkede. LSD blev i Danmark forbudt i 1972, da stoffet blev anvendt udenfor klinisk regi. Stoffet regnes i samme kategori som Heroin og Kokain. == Effekter == === Mentale effekt === LSD's mentale effekt varierer kraftigt, og kommer an på faktorer som tidligere oplevelser, sindstilstand og omgivelser (''set and setting''), såvel som doseringsmængden. Generelt set forårsager LSD udvidelse og forandring af sanser, følelser, minder og tid i ca. 8-14 timer. Derudover producerer LSD visuelle effekter som bevægelige geometriske mønstre, spor efter bevægende objekter og strålende farver. LSD fremprovokerer ikke hallucinationer i ordets strengeste betydning, men i stedet for opleves illusioner og livagtige dagdrøms-lignende fantasier, i hvilke almindelige objekter og oplevelser påtager sig helt andre udseender eller betydninger. I høje doser kan LSD fremkalde [[synæstesi]]. Disse effekter er i stand til permanent at forandre brugerens liv, for det bedre eller dårligere. === Fysisk effekt === * Sammentrækkelse af livmoderen * Øget kropstemperatur * Øget mundvandsproduktion * Øget blodsukkerniveau * Gåsehud * Øget puls og blodtryk * Pupiludvidelse * Søvnløshed == Farmakologi == LSD er en nonspecifik 5-HT<sub>2a</sub>-agonist, hvilket givetvis medierer de primære psykedeliske effekter. Desuden har LSD affinitet for [[noradrenalin\|noradrenerge]], [[dopamin\|dopaminerge]] og [[histamin\|histaminerge]] receptorer, hvilket medierer LSD's stimulerende (''speedende'') effekter. På denne måde ligner LSD de andre "klassiske" hallucinogener, [[Psilocybin]] og [[Meskalin]]. [[Billede:LSD_paa_blotter.jpg\|right\|200px\|thumb\|LSD på blotterpapir]] == Risici == === Overdose === LSD regnes som at være et meget sikkert stof. Et eneste tilfælde af menneskelig forgiftning kendes ikke, og den påkrævede dose er givetvis flere tusinde gange højere end en kraftig rekreationel dose. === Psykose === Der er publicerede rapporter om initiation af psykoser efter indgift af LSD. I de fleste tilfæde varer denne psykose kun kort tid, men få bliver permanente. Det er svært at bestemme, om LSD fremkalder disse psykoser, eller blot frigiver latente psykoser. LSD-inducerede psykoser og almindelige psykoser har ca. samme varighed, handlingsforløb og indhold. LSD virker derfor givetvis kun som en nonspecifik udløser. Et studium udført af Cohen i 1960 bestemte psykoseprævalensen til at være ca. 1.3 ud af 1000 i en blanding af psykoterapipatienter og frivillige. Dette er ''langt'' lavere end livstidsforekomsten af bl.a. [[skizofreni]]. === Bad trip === Den så absolut største risiko ved rekreativ anvendelse af LSD er de såkaldte '''bad trips''', hvori brugeren slynges ned i et bundløst hul af fortvivlelse og angst. Der er rapporter om selvmord i disse situationer. Bad trips er den primære årsag til brugere af LSD og andre psykedelika stopper med deres anvendelse. Visse psykedelika-proponenter anbefaler et trip ca. 2 uger efter et bad trip, for at rense ud. Medicinsk behandling af bad trips foregår på psykiatriske akutmodtagelser, og består primært af intravenøs indgift af [[diazepam]] og muligvis et [[antipsykotika\|antipsykotikum]], samt samtaleterapi <sub>Ref. [http://www.lmk.dk/(j1bfcmevrbnipx2cryj5xz45)/Show.aspx?docid=specialemne_info&GruppeNr=315684&IsSpecialEmne=True Lægemiddelkataloget]<sub> ▲== Se også == ▲* '''[http://www.erowid.org/chemicals/lsd/lsd.shtml Erowid's LSD ~~Vault~~-side]''' * '''[http://nepenthes.lycaeum.org/Drugs/LSD/ProbChild/ LSD - Wonder drug and Problem child]''', skrevet af LSD's skaber, Hofmann. * '''[[Psilocybin]]''' * '''[http://www.dokterbob.net/files/Text/entheogens/tihkal/tihkal26.shtml Alexander Shulgin's LSD-syntese]''' [[Kategori:Forkortelser]] [[Kategori:Rusmidler]] [[Kategori:Psykedelika]] [[af:LSD]]

LSD: Forskelle mellem versioner