Fólkaflokkurin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Nyeste tid: opdatering |
|||
Linje 60:
Nuværende partiformand er [[Jørgen Niclasen]], som blev valgt første gang i et kampvalg mod [[Bjarni Djurholm]] ved partiets landsmøde i 2007. Ved [[lagtingsvalget 2008|lagtingsvalget]] fik Fólkaflokkurin 20,1 % af stemmerne og syv af de 33 pladser i lagtinget. Partiet gik senere på året i regering sammen med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin i [[Regeringen Kaj Leo Johannesen I|Kaj Leo Johannesens første regering]]. I 2010 brød det prominente lagtingsmedlem [[Poul Michelsen]] med partiet, som han mente gik i modsat retning af sin ideologi. Michelsen var kendt som betydelig mere liberal i både sociale og økonomiske spørgsmål og mere radikal i selvstyrespørgsmålet end sine partifæller. Han mente også, at en kreds omkring Kallsberg forhindrede reformer, som der tidligere havde vært solidt flertal for i partiet. I 2011 stiftede Michelsen det [[Liberalisme|liberalistiske]] parti [[Framsókn]], men det fik ingen umiddelbar indvirkning på Fólkaflokkurins opslutning. I foråret 2011 afbrød Fólkaflokkurin regeringssamarbejdet efter uenighed om [[finanspolitik]]en.<
Ved [[lagtingsvalget 2011]] fik Fólkaflokkurin 22,5% af stemmerne, hvilket gav partiet 8 mandater - et mere end ved [[lagtingsvalget 2008]]. Partiet indgik derefter i en bred koalitionsregering (''samgonga'') med tre andre borgerlige partier: [[Sambandsflokkurin]], det kristelige [[Miðflokkurin|Midterparti]] og [[Sjálvstýrisflokkurin|Selvstyrepartiet]]. Fólkaflokkurin fik tildelt tre landsstyreposter: [[Jørgen Niclasen]] blev finansminister, [[Annika Olsen]] blev socialminister og [[Jákup Mikkelsen (politiker)|Jákup Mikkelsen]] blev fiskeriminister, derudover blev Annika Olsen vicelagmand. Nogle måneder senere valgte lagmanden dog, at Jákup Mikkelsen ikke længere kunne være minister, da han gang på gang var inhabil pga.
Sjálvstýrisflokkurin afbrød samarbejdet efteråret 2013, men regeringen bevarede sit flertal. [[Janus Rein]], som oprindelig var valgt for [[Framsókn]], meldte sig ind i Fólkaflokkurin samme efterår. Dette medførte, at partiet for første gang siden valget i 1988 blev Lagtingets største, og for første gang siden Anden Verdenskrig havde flere end otte repræsentanter.
Ved [[lagtingsvalget 2015]] gik partiet tilbage og fik 18,9% af stemmerne og 6 mandater. Otte dage efter valget valgte Folkeflokkens kvindelige stemmesluger, [[Annika Olsen]], at forlade partiet, fordi hun ikke længere kunne stå inde for den politik, som Folkeflokken stod for. Ifølge Annika Olsen var hun ikke enig med den politiske linje, som partiets ledelse stod for. Hun kunne godt stå inde for det, der stod skrevet i partiets program, men det var ifølge hende ikke den politik, som partiets ledelse stod for, hun ønskede en mere liberal politik.<ref>[http://kvf.fo/greinar/2015/09/09/annika-rymir-ur-folkaflokkinum#.VfFAuRF_Oko kvf.fo - Annika rýmir úr Fólkaflokkinum], skrevet af Uni L. Hansen 09.09.2015 - 17:41</ref> Ved Olsen udtræden fra partiet, havde Folkeflokken derfor kun 5 mandater i Lagtinget efter 9. september 2015.
== Lagmænd fra Fólkaflokkurin ==
| |||