Vyborg: Forskelle mellem versioner

 

Vyborg forblev på svenske hænder indtil byen blev indtaget af [[zar]] [[Peter den Store]] efter belejring under [[Den Store Nordiske Krig]] (1710). Ved [[Freden i Nystad]] (1721), der afsluttede krigen, tilfaldt byen og en del af Gammel Finland (de østlige dele af Vyborg län) [[Russiske Kejserrige|Rusland]].

 

[[Vyborgs slot]] blev støttepunkt for det svenske styre i disse egne og var gennem århundreder rigets vigtigste værn mod Rusland; det var i den senere del af middelalderen rigets vigtigste fæstning næst efter [[Stockholm]]. I middelalderen havde Vyborgs slottslän og dets befalende en særskilt status inden for rigets administration, i lighed med pfalzstatus, palatinatet. De geografiske betingelser for stæder som Vyborg ved østgrænsen og [[Lödöse]] ved vestgrænsen i det svenske rige gjorde, at disse to stæder mange gange tog selvstændige beslutninger på grund af, at centralmagten var for langt borte, når hurtige beslutninger af betydning for rigets sikkerhed skulle tages. Blandt de mægtige [[Hövitsman|hövitsmän]], gennem sin administrative myndighed og afstanden fra hovedstaden næsten uafhængige, som indehavde Vyborgs hus, kan nævnes [[Bo Jonsson Grip]], [[Kristiern Nilsson]] (1417–42), [[Karl Knutsson (Bonde)|Karl Knutsson]] (1442–48), inden sin tronbestigning, [[Erik Axelsson (Thott)|Erik Axelsson]] (1457–81), [[Knut Jönsson Posse]] (1495–97), som slog russernes stormangreb den 30. november 1495 tilbage og blev berømt for den "[[viborgska smällen]]", og [[Sten Sture den ældre]] (1497–99).