'''Georg Henrik (de) [[Lasson]]''' ([[7. januar]] [[1814]] i [[Randers]] – [[18. april]] [[1864]] i [[Dybbøl Banke|Dybbøl]]) var en dansk [[officer]].
Han var en søn af [[generalmajor]] [[Iver Christian Lasson]]. I [[1825]] sendtes han til [[København]] for at indtræde på [[Landkadetakademiet]], og han kom da i huset hos [[general]] [[Frederik Bardenfleth (officer)|Frederik Bardenfleth]], der var [[guvernør]] for prins Frederik (senere [[Frederik 7.|Frederik VII]]),. somDenne trådtefik iet venskabsforhold tilmed Lasson og stadig satte megen pris på ham. Efter afgangen fra akademiet blev hanLasson [[sekondløjtnant]] ved Oldenborgske Infanteriregiment med aldersorden fra [[1828]],. forfremmedesHan blev forfremmet til [[premierløjtnant]] i [[1834]] og til [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[1845]], efter i 4 år at have været [[adjudant]] hos general Lützow. Ved [[Treårskrigen]]s udbrud i [[1848]] kunne Lasson på grund af sygdom ikke straks kommedeltage medi kamphandlinger, men ansattesblev dog snart ansat som [[kommandant]] i hovedkvarteret og deltog i fægtningen ved [[Haderslev]]. Samme år blev han [[Kompagni (militær)|kompagnichef]] ved [[Den Kongelige Livgarde|Livgarden til Fods]] og deltog som sådan i fægtningen ved [[Ullerup]] ([[1849]]) samt i [[Slaget ved Isted|slaget]] ved [[Isted]] ([[1850]]), hvorefter han fik rang af [[major]]s. karakter;Det åretfølgende efterår indtrådte han i majors nummer ved Garden (anciennitet i [[1852]]). I [[1854]] blev han kommandør for 14. linjebataljon, forfremmedeshvorfra han blev forfremmet til [[oberstløjtnant]] [[1857]] og ansattes i [[1861]]ansat som kommandør for Livgarden til Fods i [[1861]]. I december [[1863]] overtogblev han udnævnt til [[oberst]]. Han overtog kommandoen over 1. brigade og førte,stod forfremmeti tilspidsen [[oberst]],for denne denne ved [[Dannevirke]] og under Dybbøls forsvar. Under slaget 18. april havdeholdt hans brigade venstre fløj af stillingen besat, og under forsøget på at skaffe sine hårdt trængte tropper understøttelse, blev han dødeligt såret. Han døde samme dag af sine kvæstelser. Han var [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].<ref>[[Ferdinand von Krogh]]: ''Dansk Adelskalender'', København 1878. [http://www.skislekt.no/adel/Lasson.htm Online]</ref>
== Privatliv ==
Lasson, der varer blevet betegnet som en smuk og statelig skikkelse og en dygtig fører, ægtedehavde den [[13. april]] [[1855]] indgået ægteskab med Marie [[Zeuthen (slægt)|Zeuthen]] (26. oktober 1826 – 26. februar 1881), datter af [[højesteret]]sassessor, [[etatsråd]] [[Vilhelm Zeuthen]] til [[Tølløsegård]]. [[27. april]] 1863 blev Lasson ophøjet i adelstanden, idet handet antogesblev antaget, at nedstammehan nedstammede fra den gamle familie af dette navn, uden at det dog kunne bevises. Titlen kunne dog ikke videreføres, menfordi han ikke efterlod sig ikkenogle sønner. Hans enke havde pension fra [[Vallø Stift]], og hans to døtre, Marie Thalia Sophie (f. 24. januar 1856) og Anna Bolette Emilie (f. 16. september 1857), var indskrevne i Vallø Stift.
