Disputation: Forskelle mellem versioner

 

I tidligere tider var sådanne disputationer meget benyttede som forsøg på at komme på det rene med hensyn til afvigende meninger. De anvendtes også som øvelser ved universiteter, kollegier og højere skoler. Universitetets [[professor]]er var således tidligere forpligtede til jævnlig at disputere over emner indenfor deres [[videnskab]], og der tillagdes disse [[dialektik|dialektiske]] kamplege stor betydning. De repræsenterede en væsentlig del af livet og tankerøret ved universitetet. I disse tankens fægteøvelser eller åndelige [[turnering]]er, tankelivets modbillede til ridderskabets, var der lejlighed til at øve sig i [[latin]] og veltalenhed ([[retorik]]), til at forbavse ved nye, sindrige [[argumentation|argumenter]] eller snilde påfund og til at glimre ved slagfærdighed i replikken, og de var naturlige på en tid, da videnskaben mere var refleksioner over guddommelige og menneskelige ting end egentlig streng [[Videnskabelig metode|metodisk]] opbygget videnskab, men udartede for øvrigt tit til [[rabulist]]eri og tomt ordkløveri. ([[Ludvig Holberg|Holberg]] satiriserer herover, bl.a. i ''[[Erasmus Montanus]],'' 1723.)