Trawler: Forskelle mellem versioner

 

Der er ofte mange penge involveret i [[fiskeri]]et med trawlere og fiskeriet udføres i dag af forholdsvis få både. Således ligger de otte største danske trawlere ifølge Jyllands-Posten, inde med kvote-værdier for kr 4,8 milliarder, og de samme otte tegner sig for en fjerdedel af værdien af de samlede danske landinger i 2010, ifølge brancheorganet Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

I 2003 og 2006, åbnede [[Folketinget]] for, at fiskerne som havde fået kvoter foræret gratis af den danske stat, kunne handle med [[fiskekvote|kvoterne]]. Det har fået nogle til at trække sig ud af fiskeriet og sælge deres kvoter, mens andre har købt massivt op.<ref>[http://maritimedanmark.dk/?Id=11410 Denne danske trawler er en milliard værd] Maritime Danmark (JP 2011)</ref> Nogle har solgt kvoter med milliongevinster. Avisen Jyllands-Posten havde et eksempel på en 67-meter lang trawler "Isafold" fra Hirtshals, som var fyldt op med kvoter, der på daværende tidspunkt kunne værdisættes til godt 1 milliard kroner. Skibets værdi oversteg dermed A.P. Møller - Mærsks Triple-E skibe, som er verdens største og mest effektive containerskibe. Personer som ejer mange fiskekvoter og som kan blive meget rige ved at sælge kvoterne, kaldes ofte kvotebaroner.<ref>[http://www.business.dk/foedevarer/kvotebaroner-sidder-paa-fiskeriet business.dk]</ref>

 

På [[Færøerne]] skete det samme som i Danmark ca. 10 år tidligere. Under [[Finanskrisen på Færøerne 1989–1995]] blev færøske politikere nødt til at gennemføre radikale ændringer i fiskerierhvervet. En af ændringerne var at fiskerettighederne blev privatiserede.<ref name="Astrup Hansen">[http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSS/PDF-filur/Buskaparadid/Greinar_og_kronikkir/Faeroerne_-_fra_planokonomi_til_markedsokonomi.pdf setur.fo - "Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi", side 7: "Fiskerettighederne kapitaliseres"], skrevet af Jørn Astrup Hansen, Formand for Færøernes Økonomiske Råd.</ref> Kvoterne blev den 1. marts 1994 givet gratis til de redere, som stadig ejede fiskeskibe og var aktive i fiskerierhvervet og derved havde klaret sig igennem krisen. Den færøske lov om erhvervsfiskeri (Lóg um vinnuligan fiskiskap) siger i §2, at fiskeressourcerne i havet omkring Færøerne og de rettigheder, som det færøske hjemmestyre har opnået ved forhandlinger med andre nationer, tilhører det færøske folk.<ref>[http://logir.fo/Logtingslog/28-fra-10-03-1994-um-vinnuligan-fiskiskap-sum-seinast-broytt-vid-logtingslog-nr-87-fra logir.fo]</ref>