Sjálvstýri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
→I efterkrigstiden: ændret struktur |
||
Linje 54:
Indtil 1918 var Selvstyrepartiet i mindretal, men det fik ved [[Lagtingsvalget 1918|Lagtingsvalget samme år]] for første og eneste gang absolut flertal med 11 mandater mod [[Sambandsflokkurin]]s 9. Partiets leder Joannes Patursson blev herefter Færøernes repræsentant i det danske [[Landstinget|landsting]]. Strid om gennemførelse af en [[jordreform]] med omfordeling af jord fra kongsbønder til [[Odelsjord|odelsbønder]] førte til, at Patursson forlod partiet i 1936 og blev [[løsgænger]]. Sammen med partiets højrefløj og [[arbejdsgiver]]kredse samlet i Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet) stiftede han et nyt borgerligt selvstændighedsparti, [[Fólkaflokkurin]], i [[1940]]. Derved mistede Sjálvstýrisflokkurin en stor del af sin politiske indflydelse og ændrede rolle til at være et lille [[midterparti]].
===
Ved lagtingsvalget i 1946 fik partiet igen to repræsentanter, som tilfældigvis også var brødre, [[Símun Petur Zachariasen]] fra [[Norðoyar]] og [[Louis Zachariasen]] fra [[Suðurstreymoy]]. Sjálvstýrisflokkurin opstillede for første og eneste gang på en fællesliste med et andet parti, [[Javnaðarflokkurin]]. Javnaðarflokkurin var modstandere af løsrivelse, som de mente ville forringe færingernes levestandard, men fælleslister var nødvendig for at opnå repræsentation. Dette var lige efter [[Folkeafstemningen på Færøerne 1946|folkeafstemningen om færøsk selvstændighed]], og situationen gjorde, at partiet fik større indflydelse end nogensinde. [[Færøernes Hjemmestyre|Færøernes hjemmestyrelov af 1948]] var resultatet af et tværpolitisk samarbejde i Lagtinget mellem repræsentanter for blandt andet Sjálvstýrisflokkurin og Fólkaflokkurin.
Efter at have været med til at få færøsk anerkendt som officlet sprog og indføre hjemmestyre førte partiet en moderat [[national]] politik og fulgte en udpræget midterlinje i den økonomiske politik, dette gjorde det muligt at samarbejde med samtlige partier. Færøernes første
== Nyere tid ==
▲Efter at have været med til at få færøsk anerkendt som officlet sprog og indføre hjemmestyre førte partiet en moderat [[national]] politik og fulgte en udpræget midterlinje i den økonomiske politik, dette gjorde det muligt at samarbejde med samtlige partier. Færøernes første hjemmestyre-regering forenede således Sjálvstýrisflokkurin og de to unionsvenlige partier Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin. Den sad frem til 1950, og partiet var derefter stedse repræsenteret i forskellige koalitionsregeringer fra 1954 til 1975.
Ved [[Lagtingsvalget 2015|valget 20. september 2015]], fik partiet 4,0% af stemmerne og to af de 33 mandater i [[Lagting]]et til Jógvan Skorheim og Kári P. Højgaard.<ref>[http://www.kringvarp.fo/tidindi/logtingsval/valurslit Kringvarp.fo]</ref>
▲Sjálvstýrisflokkurin har siden 1981 siddet i regering det meste af tiden: 1981–1989, 1993–2004 og 2011–2013. Det skyldes, at partiet ofte er tungen på vægtskålen, når der skal dannes ny regering. De ledende politikere fra partiet efter [[Millennium|årtusindeskiftet]] har været [[Helena Dam á Neystabø]], [[Sámal Petur í Grund]], [[Eyðun Elttør]] og [[Kári P. Højgaard]]. Helena Dam á Neystabø gik over til Javnaðarflokkurin i februar 2002, efter at have ligget i konflikt med Sámal Petur í Grund om formandsposten i partiet. Sámal Petur í Grund trak sig imidlertid efter to uger, og blev efterfulgt af næstformanden Elttør. Højgaard var derefter partiformand 2003–2010, og overlod da hvervet til [[Kári á Rógvi]]. Kári á Rógvi blev presset til at trække sig året efter, og Højgaard kom tilbage som formand.
== Ledere ==
| |||