Alexandre Ribot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 30. sep 2015, 23:32 (CEST)}}
[[Fil:Ribot.jpg|thumb|Alexandre Ribot.]]
'''Alexandre Félix Joseph Ribot''' (født [[7. februar]] [[1842]] i [[Saint-Omer (Pas-de-Calais)|Saint-Omer]], [[Pas-de-Calais]], død [[13. januar]] [[1923]] i [[Paris]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[sStatsmand]].
Ribot blev tidlig [[sagfører]] i [[Paris]] og var fra 1872 i en årrække [[sekretær]] i Selskabet for sammenlignende Lovgivning. 1875 blev han Generalsekretær i Justitsministeriet under Dufaure, afgik tillige med
denne i Decbr 1876 og var 1877 et ivrigt Medlem af »Komiteen for lovlig Modstand« imod Ministeriet Broglie’s reaktionære Styrelse. 1878 valgtes han til Deputeretkamret og havde her ▼
Sæde indtil 1909, med en Afbrydelse (1885—87). Han var tidlig en skarp Modstander af Gambetta, ligesom senere af J. Ferry og hans Kolonialpolitik, men kæmpede tillige ▼
haardnakket imod Socialdemokraterne. Han tog særlig Del i Forhandlingerne om finansielle Spørgsmaal og blev allerede 1883 Finansudvalgets første Ordfører; var senere en af de ▼
▲Ministeriet Broglie’s reaktionære Styrelse. 1878 valgtes han til Deputeretkamret og havde her
maadeholdne Republikaneres (Progressisters) Ledere og bedste Talsmænd. Marts 1890 blev han Udenrigsminister under Freycinet og havde vigtig Del i Dannelsen af Forbundet med ▼
▲Sæde indtil 1909, med en Afbrydelse (1885—87). Han var tidlig en skarp Modstander af
Rusland; han beholdt denne Stilling i næsten 3 Aar. Decbr 1892—April 1893 var han Førsteminister og i de sidste 3 Maaneder tillige Indenrigsminister; hans Skaansomhed i ▼
Panama-Sagen medførte hans Fald. Jan.—Novbr 1895 var han paa ny Første- og tilige Finansminister. 1898 blev han Formand for den vigtige Undervisningskommission og stod siden 1901 i ▼
▲haardnakket imod Socialdemokraterne. Han tog særlig Del i Forhandlingerne om finansielle
afgjort Modsætning til den herskende radikale Retning og særlig til dens Fornægtelse af Tros- og Undervisningsfriheden (Ministeriet Combes). R. var 1906 og flg. Aar en ivrig Talsmand ▼
for Frankrigs Marokko-Politik, og 1913 en af dem, der fik Stemmer ved Præsidentvalget. Ikke bedre Held havde han, da han Juni 1914 dannede et Ministerium, som kun holdt sig i 3 ▼
▲maadeholdne Republikaneres (Progressisters) Ledere og bedste Talsmænd. Marts 1890 blev han
Dage. Men da [[1. Verdenskrig]] udbrød 2 Maaneder senere, blev han straks Finansminister under Viviani og fortsatte under Briand Oktbr 1915—Marts 1917, ja havde endog Sæde i det ▼
snævre Raad for Krigens Førelse; endelig blev han selv Første- og Udenrigsminister Marts—Septbr 1917 og styrede derefter en Maanedstid Udenrigsministeriet under [[Painlevé]]. ▼
Ribot, som allerede var Medlem af ''[[Académie des sciences morales et politiques]]'', blev 1906 Medlem af ''[[Académie française]]''. ▼
▲Førsteminister og i de sidste 3 Maaneder tillige Indenrigsminister; hans Skaansomhed i
▲Finansminister. 1898 blev han Formand for den vigtige Undervisningskommission og stod siden 1901 i
▲afgjort Modsætning til den herskende radikale Retning og særlig til dens Fornægtelse af Tros-
▲for Frankrigs Marokko-Politik, og 1913 en af dem, der fik Stemmer ved Præsidentvalget. Ikke
▲under Viviani og fortsatte under Briand Oktbr 1915—Marts 1917, ja havde endog Sæde i det
▲snævre Raad for Krigens Førelse; endelig blev han selv Første- og Udenrigsminister
▲allerede var Medlem af [[Académie des sciences politiques]], blev 1906 Medlem af [[Académie française]].
== Kilder ==
Line 34 ⟶ 23:
[[Kategori:Frankrigs premierministre]]
[[Kategori:Medlemmer af Académie des sciences morales et politiques]]
[[Kategori:Medlemmer af Académie française]]
[[Kategori:Franskmænd i 1800-tallet]]
[[Kategori:Franskmænd i 1900-tallet]]
| |||