Danmarks håndboldlandshold (damer): Forskelle mellem versioner

din mor og dit liv
{{Infoboks håndboldlandshold
| land = Danmark
| name =
| type = K
| Billede =
| Billedtekst =
| Kælenavn =
| Forbund = [[Dansk Håndbold Forbund]]
| Træner =[[Klavs Bruun Jørgensen]]<br/>[[Søren Herskind]] (ass.)
| Anfører = [[Line Jørgensen]]
| Flest kampe = [[Janne Kolling]] (250)
| Flest mål = [[Camilla Andersen]] (846)
| pattern_la1=_whiteborder|pattern_b1=|pattern_ra1=_whiteborder
| leftarm1=CE1126|body1=CE1126|rightarm1=CE1126|shorts1=3FFFFFF
| pattern_la2=|pattern_b2=_redcollar|pattern_ra2=
| leftarm2=FFFFFF|body2=FFFFFF|rightarm2=FFFFFF|shorts2=CE1126
| Sommer OL deltaget = 4
| Summer Olympics first= 1996
| Summer Olympics best = Guld - [[Sommer-OL 1996|1996]], [[Sommer-OL 2000|2000]], [[Sommer-OL 2004|2004]]
| World cup apps = 17
| World cup first = 1997
| World cup best = Guld - [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|1997]].
| Regional name = [[EM i håndbold (kvinder)|Europamesterskabet]]
| Regional cup apps = 11
| Regional cup first = 1994
| Regional cup best = Guld - [[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]
| updated = 22. december 2014
}}
'''Danmarks håndboldlandshold''' for damer har siden midten af [[1990'erne]] tilhørt den absolutte verdenselite. Det er i den periode blevet til tre [[Olympiske Lege|OL]]-, et [[VM i håndbold (kvinder)|VM]]- samt tre [[EM i håndbold (kvinder)|EM]]-guldmedaljer samt flere sølv- og bronzemedaljer.
 
Historisk set har Danmark været tidligt med i udbredelsen af [[håndbold]]. I første omgang var det mændene, der var med, men snart efter var også damerne på banen. Det første VM for damer blev afholdt (udendørs) i [[1949]], dog uden dansk deltagelse. Den første indendørs VM-slutrunde blev afholdt i [[VM i håndbold 1957 (kvinder)|1957]], hvor det danske hold blev nummer fem, og allerede ved det følgende [[VM i håndbold 1962 (kvinder)|VM]] i [[Rumænien]] vandt holdet den første danske medalje i den sammenhæng, da det blev til en andenplads.
 
I 1997, blev de det første kvindehåndboldlandshold til at holde de 3 store titler samtidig (VM, OL og EM). (I 2011 blev Norges kvindehåndboldlandshold det andet til at gøre det samme.) <ref>[http://www.ihf.info//MediaCenter/News/NewsDetails/tabid/130/Default.aspx?ID=972 NewsDetails<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
De følgende mange år var danskerne fortsat med fremme blandt de ti bedste hold i verden, inden det sorte tiår for dansk damehåndbold indtraf fra slutningen af [[1970'erne]] og til slutningen af [[1980'erne]], hvor holdet ikke kunne kvalificere sig til A-VM. I [[VM i håndbold 1990 (kvinder)|1990]] var holdet atter kvalificeret, men måtte nøjes med en tiendeplads. I de år var der overvejelser om at nedtone aktivitetsniveauet på A-landsholdniveau, men et blik på den unge generation og deres meriter udsatte denne diskussion.
 
Det danske kvindehåndboldlandshold er det eneste landshold (mænd og kvinder) nogensinde til at vinde OL-turneringen i håndbold 3 gange i træk, eftersom de vandt guld i 1996, 2000, og 2004.
 
== De gyldne år ==
I slutningen af [[1980'erne]] havde den unge træner [[Ulrik Wilbek]] haft stor succes med et ungdomslandshold, hvorpå flere spillere, der nogle år senere skulle blive store stjerner, første gang viste deres talenter i international sammenhæng. Wilbek havde også ført [[Viborg HK]] fra at være et anonymt hold frem til toppen i den danske liga, og da [[Dansk Håndbold Forbund]] skulle ansætte en ny A-landsholdstræner, var Wilbek et oplagt valg.
 
Wilbek lod hurtigt en række af de dygtige unge spillere komme med, og da holdet kort før [[VM i håndbold 1993 (kvinder)|VM i 1993]] højst overraskende vandt en træningsturnering i [[Norge]] med deltagelse af en lang række af de traditionelt stærke hold på damesiden, løftede en del sportsinteresserede danskere et øjenbryn. Ved den efterfølgende VM-slutrunde viste holdet, at resultatet ikke var tilfældigt, da det blev til sølv-medaljer efter en mindeværdig turnering og efter en finale, der blev tabt 21-22 efter forlænget spilletid til [[Tyskland]]. Undervejs havde Danmark vundet sin svære indledende pulje med tre sejre (over bl.a. [[Rusland]] og [[Sydkorea]], og trods et klart nederlag til de [[Norge|norske]] værter i mellemrunden blev det alligevel Danmark, der gik i finalen. Holdet spillede meget angrebsivrigt og var det klart mest scorende hold i slutrunden.
 
Blandt de spillere, der fik det store gennembrud ved dette VM, var: [[Anja Andersen]], [[Janne Kolling]], [[Susanne Munk Lauritsen]], [[Rikke Solberg]] og [[Anette Hoffmann]]. Flere af disse var de kommende år med til at sætte præg på den internationale scene, og allerede året efter fik holdet revanche for nederlaget til tyskerne ved den nystartede [[EM i håndbold 1994 (kvinder)|EM-slutrunde i Tyskland]], som danskerne vandt suverænt med lutter sejre, herunder finalesejr over værterne med 27-23.
 
Holdet toppede i [[1996]]-[[1997]], hvor det på stribe blev til først guld ved [[sommer-OL 1996|OL i Atlanta]], dernæst forsvar af [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|EM på hjemmebane]] igen med lutter sejre samt den hidtil eneste [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|VM-guldmedalje]] ved slutrunden i [[Tyskland]]. Holdet var derfor, indtil den næste slutrunde blev afholdt, regerende mestre i alle landsholdsturneringer.
 
Herefter skete der en naturlig udskiftning, der også gik ud over nogle af holdets bærende kræfter, men successen havde givet sporten en uhyre popularitet i den danske befolkning, og det blev derfor igen populært at spille håndhold. De danske klubhold blev stærkere, dog uden at kunne begå sig i den absolutte elite, men den øgede træning i klubberne gav også bedre spillere, der relativt let kunne indgå på landsholdet. Et mere alvorligt tab var i første omgang, at Wilbek valgte at trække sig i efter VM i 1997. Han blev nu afløst af [[Jan Pytlick]], der allerede i første forsøg var medansvarlig i [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|EM-sølvmedaljerne]].
 
Det var også med Pytlick ved roret, at holdet ved [[sommer-OL 2000]] i [[Sydney]] genvandt guldmedaljerne, og to år senere fulgte for tredje gang guld ved [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|EM]]. Et endnu engang forynget landshold satte trumf på med tredje OL-guld i træk ved [[sommer-OL 2004|OL i 2004 i Athen]], inden Pytlick i [[2005]] efter [[VM i håndbold 2005 (kvinder)|VM]] valgte at stoppe som landstræner. Ny træner blev den respekterede [[Brian Lyngholm]], men ved hans første slutrunde, [[EM i håndbold 2006 (kvinder)]], opnåede Danmark et af de dårligste resultater i mere end et tiår, da det blev til en skuffende 11.-plads.
 
Der opstod efterfølgende uro, der resulterede i, at Lyngholm trak sig, og Pytlick indvilligede i at komme tilbage for at stå i spidsen for holdet under to kvalifikationskampe om deltagelse i [[VM i håndbold 2007 (kvinder)|VM i 2007]]. Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre sejre, da holdet i to tætte kampe blev besejret af [[Ukraine]]. Resultatet var, at Danmark for første gang siden [[VM i håndbold 1986 (kvinder)]] ikke var kvalificeret til en slutrunde (og i øvrigt heller ikke til [[sommer-OL 2008]]).
 
== Genopbygning ==
Trods fiaskoen med de to kvalifikationskampe valgte [[DHF]] at tilbyde Pytlick den ledige landstrænerstilling på mere permanent basis, og efterhånden blev der opbygget et landshold, hvor en række unge spillere, der havde haft succes ved internationale ungdomsmesterskaber kom på holdet. Ved [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|EM i 2010]] på hjemmebane havde holdet stor succes i indledningen, men da det kom op mod de allerbedste hold mod slutningen, gik det ikke helt så godt, og holdet måtte nøjes med fjerdepladsen efter at have tabt knebent til [[Rumæniens håndboldlandshold (damer)|Rumænien]] i kampen om tredjepladsen.
 
Om foråret det følgende år opstod der en strid mellem DHF og landsholdsspillerne, da forbundet på grund af økonomiske problemer meddelte, at spillerne måtte acceptere omtrent en halvering af den grundløn, de modtog. Størstedelen af spillerne nægtede dette, og det blev luftet, at kvindelandsholdet kunne blive nedlagt.<ref>{{kilde nyheder | url = http://politiken.dk/sport/haandbold/ECE1240929/dhf-er-klar-til-at-traekke-kvindelandshold/ | title = DHF er klar til at trække kvindelandshold | publisher = Politiken | date = 2011-03-31 }}</ref> Det gik i første omgang ikke så galt, men da en del af spillerne nægtede at møde op til landsholdssamling, måtte Jan Pytlick udtage en blanding af veteraner, der egentlig var stoppet, unge talenter sammen med de to spillere fra holdet til EM, der accepterede de nye forhold.<ref>{{kilde nyheder | url = http://politiken.dk/sport/haandbold/ECE1243704/pytlick-maa-udtage-42-aarig-og-otte-debutanter/ | title = Pytlick må udtage 42-årig og otte debutanter | publisher = Politiken | date = 2011-04-03 }}</ref>
 
== Seneste trup ==
Anonym bruger