Kirkemusik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
|||
Linje 40:
Den ny stil omplantedes fra Italien til Tyskland af [[Giovanni Gabrieli]]s elev [[Heinrich Schütz]] og nåede en rig og storslået udvikling i [[Johann Sebastian Bach]]s geniale værker, samtidig med hvilke [[Händel]]s oratorier står frem som en art gammeltestamentlige monumenter i toner. Med disse to mestre kulminerer udviklingen. Den følgende tidsalder repræsenterer mere eller mindre parykstilen i kirkemusik ([[Giovanni Battista Pergolesi]], [[Johann Adolph Hasse]], [[Carl Heinrich Graun]] 1701-59 eller broderen [[:de:Johann Gottlieb Graun|Johann Gottlieb Graun]] 1703-71 etc), og det lykkedes kun enkelte benådede mestre at hæve sig ud herover (Mozarts rekviem). 19. århundredes komponister har for en del stillet sig ret udvendig til kirkemusik, [[Rossini]] fulgte det nedtrådte italienske spor, [[Berlioz]] anstillede instrumentale effekteksperimenter i sit rekviem, andre og mindre ånder fulgte på forskellig vis efter. Et værk som [[Beethoven]]s kolossale ''Missa solemnis'' står helt for sig.
Henimod sidste halvdel af 19. århundrede er der dog sket et omslag, større alvor og stilrenhed har gjort sig gældende. I den katolske verden har [[Liszt]] og i sine senere år [[Verdi]] gjort sig bemærket, i den protestantiske verden [[Felix Mendelssohn |Mendelssohn]], senere [[Friedrich Kiel]] og [[Johannes Brahms]], i Danmark [[J.P.E. Hartmann]] og for [[Kirkesangsreformen|reformen af salmemelodiernes]] vedkommende [[Thomas Laub]].
<!-- Salomonsen slutter her -->
<!-- Kirkemusik for 1900-tallet mangler -->
| |||