Varmekapacitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) Indledningen er redigeret |
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 7:
Da [[SI-enhed|SI-enhederne]] for varmeenergi er [[Joule|joule]] og for temperatur er [[Kelvin|kelvin]] bliver SI enheden for varmekapacitet <math>J/K</math>
Normalt forstås ved et stofs varmekapacitet eller varmefylde '''den specifikke varmekapacitet,''' '''den specifikke varmefylde''' eller <math>c</math>'''-værdien''', der er den [[Energi|varmemængde]] der skal til for opnå en temperaturændring på 1 grad for 1 kg af stoffet. Den specifikke varmekapaitet eller den specifikke varmefylde betegnes med symbolet <math>c</math>.
Da temperaturforskelle målt i kelvin og [[celsius]] er lige store, angiver man ofte varmefylde i joule pr. grad celsius pr. kilogram. Så bliver enheden <math> c = \frac{J}{kg \cdot^{\circ}C}</math>
Sammenhængen mellem et stofs [[Masse (fysik)|masse]] <math>m</math>, varmekapacitet <math>C</math> og den specifikke varmekapacitet <math>c</math> er:
Linje 15:
<math> C=c\cdot m</math>
Et fysisk systems varmekapacitet er sjældent konstant, men kan bl.a. afhænge af temperatur, tryk og volumen. Når volumen holdes konstant, anvendes ''V'' som subscript, og når trykket holdes konstant anvendes ''p'' som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for [[adiabateksponenten]].
== Temperaturafhængigheden ==
Et stofs varmefylde varierer normalt som funktion af temperaturen. F.eks. er flydende [[vand]]s (H<sub>2</sub>O) varmefylde ved ca. 0 °C og 100 °C ca. 4210 <math>\tfrac{J}{kg \cdot K}</math> – ved 30-40 °C er varmefylden 4186 <math>\frac{J}{kg \cdot K}</math>.
Line 22 ⟶ 24:
Ved faseovergange er varmefylden, som funktion af temperaturen, diskontinuert.
== Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer ==
| |||