Tajga: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo
m småret
Linje 1:
[[Fil:Birke-fyrreskov.JPG|thumb|280px|Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med taiga. (Moesgård skov)]]
 
[[BilledeFil:Vegetation-no-legend.PNG|left|thumb|310px|På dette kort over verdens vegetationer er taiga-områderne vist med mørkegrønt. Se f.eks. Finlands skove.
{| style="border:1px solid #CCCCCC; background-color:transparent;" align="center" width="100%"
|width="33%"|
{{Legend|#006d64|Taiga}}
|}]]
'''Taiga''' (fra{{lang-ru|тайга́}}, [[Russisk (sprog){{Lit|russisk]] тайга́tajgá}}) er et [[biom]], som er kendetegnet ved sine vældige skove af [[stedsegrøn]]ne [[nåletræ]]er eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl. Det er subarktiske og fugtige områder, hvor [[plantesamfund]]ene er domineret af stedsegrønne [[ædelgran]] (''Abies''), [[Gran-slægten|gran]] (''Picea'') og [[Fyrreslægten|fyr]] (''Pinus'') og løvfældende [[birk]] (''Betula'') samt [[røn]] (''Sorbus'') der er godt tilpasset det kolde [[klima]]. [[Højmose]]r og de tilknyttede plantearter er også almindelige i disse egne.
 
Den gennemsnitlige temperatur for juli er højere end 10 °C, men vækstsæsonen er kortere end 100 dage. Nedbøren falder som [[regn]], [[tåge]], [[rimfrost|rim]] eller [[sne]], og den er på mellem 400 og 850 mm pr. år. Nåleskovenes jord er præget af det store nedbørsoverskud, som betyder [[udvaskning]] af kalk og andre mineraler. Dertil kommer, at de visne nåle danner syrer og andre spirehæmmende stoffer, når de bliver [[nedbryder|nedbrudt]]. Det gør også, at nåletræer, der er etableret som plantager i [[naturskov|løvskovsområdet]], forsinker [[succession (økologi)|successionen]] tilbage mod den naturlige vegetation.