Annibale Carracci: Forskelle mellem versioner

Uddannet blandt andet i [[Parma]] ([[Correggio]]) og [[Venedig]], stærkt sysselsat med de store [[fresko]]arbejder i Bologna, hvor han ogsaa påbegyndte det karakteristiske ''Sankt Rochus uddeler almisser'' (Dresdens Galleri), kom han ca.omkring 1595 til Rom, kaldet hertil af kardinal O. Farnese, for at udsmykke hans nyopførte palads. Han begyndte med et lille værelse (Camerino), som han dekorerede med Herkules-motiver o. a.

1596-1604 var han optaget af den mægtige og rige freskodekoration paapå loft og overparti i paladsets [Galleri (arkitektur)|galleri]], en fantasifuld og sindrig udsmykning med balustrade, heroer, indrammede felter (i midten det store ''Bacchus og Ariadnes Triumftog'') og blik op mod den blå himmel. Kærlighedens magt er hele dekorationens grundmotiv; broderen hjalp til, men Annibale var hovedmanden.

Mens Correggio tidligere var hans kunsts ledestjerne, kommer i den romerske periode form og tegning mere til deres ret; der spores indflydelse fra [[antikken]] (således fra den farnesiske Herkules, der stod i paladsets gård), fra [[Michelangelo]] og [[Raffaello Santi|Rafael]]; det sixtinske kapel har sikkert givet grundideen til Farnese-galleriet, men gennemførelsen er selvstændig og nydannende.

I Rom fik Carracci et stort værksted, hvor fremragende elever som [[Guido Reni]], [[Domenichino]] og [[Franceso Albani]] og andre hjalp ham med arbejder, der går under Carraccis navn.

Bekendte egenhændige værker: »er ''Marias Himmelfart«'' (S.[[Santa Maria de Popolo]] i Rom), i Gal. Doria Pamphili sammen med andre Lunettebilleder »Flugten til Ægypten«; i dette Værk, »Bjergrigt Landskab« (Kaiser Friedrich Mus.), »Kristus viser sig for Peter« (Londons Nat.-Gal.) det skønne »Kristus og Samaritanerinden« (Wiens Hofmus.) o. a. viser han sig tillige som en