Stat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Litteratur: Link til fyrsten indføjet
lidt om retsstaten
Linje 11:
# kan have officielle forbindelser til andre stater.<ref name="hansen163">Hansen, Mogens Herman (2010): Demokrati som styreform og som ideologi, København: Museums Tusculanums forlag, side 163.</ref>
 
Indadtil betegnes en stat ved et system af politiske institutioner, der har eneret på magten til at fastsætte og opretholde en given retsorden inden for sit territorium og det over for sin befolkning.<ref name="hansen163" />
 
"Stat" forveksles ofte med "[[nation]]", men hvor "nationen" betegner den gruppe mennesker, der lever i det ovennævnte område, så er staten den enhed, der udøver den særlige magt, som den har monopol på: Magtudøvelser, som hvis de udføres af andre end staten betragtes som forbrydelser eller vold: Kun en stat kan ekspropriere, arrestere, frihedsberøve eller henrette. Statens magtmonopol udøves af politi og militær. Staten omfatter også de organisationer, hvor de regler vedtages, som bestemmer, hvornår den må anvende sin særlige magt og til hvad, og staten omfatter de organisationer, som kan sætte de samme regler ud af kraft, f.eks. ved militær undtagelsestilstand. Filosoffen [[Carl Schmitt]] definerede suverænitet som dette at beherske undtagelsestilstanden.
 
== Retsstaten ==
 
I de moderne [[demokrati|demokratiske]] samfund vil statens udfoldelsesmuligheder normalt være underlagt [retsstat|retsstatslige principper]]. Retsstater fungerer i henhold til en [[forfatning]], der suppleres af en række fremgangsmåder, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse er forholdsvis svære at ændre. I en retsstat er alle borgere beskyttet mod vilkårlige indgreb fra myndighedernes side, for eksempel bygget på [[Montesquieu]]s princip om [[Magtadskillelse|magtens tredeling]], der sikrer en [[domstol|retslig undersøgelse]] af vedtagne beslutninger.
 
== Statsdannelser ==