Vendere: Forskelle mellem versioner

== Venderne som sørøvere ==

Næsten en tredjedel af landet lå øde, da [[Niels af Danmark|kong Niels]] regerede og venderne var så godt som enerådende i de danske farvande, hvor de bedrev sørøveri. [[Knud Lavard]] var utrættelig i at forfølge vendiske krigere i Sønderjylland, der især led meget under angreb sydfra. Da [[Skjalm Hvide]], Knuds fosterfar, sendte ham fædrenearven fra Sjælland, blev det skib, der skulde bringe den over, forfulgt så heftigt af vendiske pirater under Fyn, at pengene måtte kastes i havet, for at mændene kunne slippe bort. Vendernes plyndringer udgjorde ikke blot en fare for handels- og fiskerflåden, men også for kystbefolkningen ved fjorde eller åløb. Med deres fladbundede [[Snekke (skib)|snekker]] kunne de trænge langt op i fjorde og åløb på Fyn og Sjælland. I Kalundborg bevogtede [[Hærvig]] opsejlingen ind i landet mod vest og ved Tissø bevogtede [[Sæbygård]] opsejlingen mellem Nedre og Øvre [[Halleby Å]], der forbandt [[Tissø]] med Storebælt og [[Skarresø]] og givetvis også [[Åmosen]] i ældre tid. Der stod flere store forsvarsslag mod venderne på vestegnen langs med Køge Bugt og ind mod Roskilde, fx ved Karslunde i 1193, hvor [[Svend Grathe]] og Radulf slog venderne. En sten er rejst til minde herom i [[Karlslunde]].

 

Selv efter indtagelsen af [[Arkona]] 1169 og den danske konges alliance med saxerne i Nordtyskland vedblev venderne at være en trussel, og det var derfor nødvendigt at placere [[bavne]]systemer og ledingsskibe, så man kunne alarmere nabobyer og –øer om ankomsten af større ledings(landsætnings)flåder. Under Valdemarkongernes tid fører det til opførelsen af slotte og vagttårne ved de naturlige havne i Nakskov, Vordingborg, Korsør, København, ja så langt nordpå som Roskilde og Holbæk Fjorde. [[Orø]] i Holbæk Fjord havde et vagttårn med et bavnevarslingsanlæg, som kunne alarmere beboerne i de bagved liggende kystegne langt op ad Tuse Å og Lammefjorden. [[Holbæk Slot]] bevogtede selve Holbæk by.