Vidkun Quisling: Forskelle mellem versioner

Faren udgav i [[1897]] detaljerede skildringer af [[engle]]s tilværelse og natur i den mærkelige afhandling ''Om aanderne eller englene''. I [[1916]] udgav broren Jørgen, der var [[læge]], ''Sexualstudier'', hvori han behandlede emnet mænd, kvinder, [[dans]] og [[forlovelse]]. I [[1931]] udgav han ''Det antropokosmiske system'' på 1.228 sider. Om det skrev [[psykiater]] [[Gabriel Langfeldt]], at han ikke havde "set lignende eksempel på ordnydannelse og begrebsforvirring" andet end hos patienter med [[schizofreni]]. Quisling selv fremviste den samme verdensfjernhed, da han i [[1929]] udgav brochuren ''Om at beboede verdener findes også udenom jorden, og betydningen deraf for vor livsanskuelse''. Hans bevis for at der findes liv på andre [[planet]]er lød: "[[Universet]] er utænkeligt uden væsner som er sig sin eksistens og sit virke bevidst." Han konkluderede: "Således bliver det muligt at skabe en enhedsforklaring af tilværelsen, bygget på videnskab og erfaring, der tilfredsstiller den menneskelige tankes krav: UNIVERSISMEN, DEN NYE VERDENSRELIGION." Sin [[filosofi]] beskrev han som "radikal og revolutionær", men også "konservativ" og påstod, at han som den første havde fundet løsningen på tilværelsens problemer. Gabriel Langfeldt beskrev ham i [[1969]] i ''Gåden Vidkun Quisling'' som religionsstifter: "Jeg kender ikke noget andet billede som kommer nærmere op til det klassiske billede af en [[paranoid]] stormandsgalskab." <ref>Nils Retterstøl: ''Store tanker, urolige sinn'' (s. 114-15), forlaget Damm, Oslo 2004, ISBN 82-496-0562-4</ref>

 

 

== Karriere ==