Claudius Wilkens: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
'''Claudius Edward Theodor Wilkens''' (født [[28. januar]] [[1844]] i [[Harte]] ved [[Kolding]], død [[7. maj]] [[1929]]) var en dansk filosof.
Efter at have været [[skriver]] på et [[herredskontor]] blev han 1864 [[student]] og kastede sig straks over studiet af filosofien, hvori han 1869 tog [[magisterkonferens]]. Han var stærkt påvirket af [[Rasmus Nielsen (filosof)|Rasmus Nielsen]], men allerede hans [[doktordisputats]] ''Erkendelsens Problem''' (1875) viser en modsætning til den Nielsenske [[Romantikken|efterromantik]], idet Wilkens her vil give en [[erkendelsesteori]], der forbinder [[kriticisme]]ns undersøgelser af erkendelsens forudsætninger og grænser med [[positivisme]]ns empiriske metode. Foruden i erkendelsesteorien har Wilkens navnlig på to andre betydningsfulde områder, [[sociologi]]ens og [[æstetik]]kens, hævdet erfaringens ret og arbejdet på en kritisk uddybelse af eksakte problemer.
På grundlag af psykologiske og nationaløkonomiske Studier udarbejdede han sit Skrift: »Liv, Nydelse, Arbejde«, ▼
▲psykologiske og nationaløkonomiske Studier udarbejdede han sit Skrift: »Liv, Nydelse, Arbejde«,
I—III (1874—76) og gav derefter en mere sammentrængt Fremstilling af Sociologien i
»Samfundslegemets Grundlove« (1881), der sidst er blevet fulgt af Skriftet: »Det produktive
Line 17 ⟶ 11:
har han med fin Forstaaelse for Digtekunsten anvendt Resultaterne af sine æstetiske
Forskninger paa Poetikkens Omraade. W. har desuden arbejdet paa andre filosofiske Omraader,
bl. a. givet en kcrt Fremstilling af Pædagogikken.
Efter at have virket som Docent ved Kbhvn’s Universitet fra 1883 udnævntes han 1897 til Professor i Filosofi og Sociologi; som
Vejledning for sine Elever til Filosofikum udgav han en kort Fremstilling af de filosofiske
Problemer og Retninger: »Filosofisk Propædeutik« (1904). Her, som i de tidligere Værker,
| |||