Operaen på Holmen: Forskelle mellem versioner

Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat. Det er kutyme, at der udskrives en arkitektkonkurrence, når den slags bygninger skal opføres. Men i tilfældet med Operaen skulle A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal vælge artkitekten;, det var et af kravene for donationen. Desuden havde fondet vidtrækken beføjelser mht. til designet, fordi projektet udsprang af en privat donation. Hr. Møller selv skal have været dybt involveret i processen, men ikke til alles fornøjelse. "''Rederen har stor indsigt i mange ting, blandt andet penge og skibe, men han har formentlig ikke indsigt i at varetage en kunstnerisk helhed. Det har derimod Henning Larsen demonstreret – det endda på verdensplan. Derfor er det med utidig omhu, at rederen har blandet sig i facaden''"<ref>[http://www.b.dk/kultur/da-arkitekten-lod-facaden-falde ''Da arkitekten lod facaden falde'' af Henrik Dannemand bragt i Berlingske Tidende 13/1-2005]</ref> skrives der om ændringen af facaden på den reviderede udgave fra 2002.

Mange mente at det store bygningsværk ville skæmme havnen, bl.a. fordi den ikke passe ind i de historiske omgivelser, og da tegningerne blev offentliggjort og byggeriet kom i gang tog protesterne til. Den store "klods" på taget har også været offergenstand for kritik. Flere lokale byggeplaner måtte vige for projektet og derfor modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester i oktober 2001.

Det er også blevet nævnt, at Operaen er en måde at efterladeetablere et varigt minde for Mærsk Mc-Kinney Møller på, der ikke kunne forventes at leve evigt. Det skulle være forklaringen på, at udgravningerne til fundamentet gik i gang, inden bygningen var færdigttegnet.

I november [[2002]] skrev [[Ekstra Bladet]], at A.P. Møller Fonden ligefrem tjente penge, på at donere penge til opførelsen af operahuset. Pga. særlige skatteregler for Fonde, kunne den nemlig få et større [[skattefradrag]], der var større end Operaenudgifterne egentligttil kostedeOperaen.<ref>{{Cite news

}}</ref><ref>[http://www.faktalink.dk/eksempler/open/opendeba#section-1 Debat og kritik af Operaen før indvielsen — Faktalink<!-- Bot genereret titel -->]</ref> SåDen selvgenerøse omgave gavenudgjorde varsåledes noken sågod generøs,statsfinansieret såindkomst tjentefor fonden på projektet. DesudenHerudover blevskulle der doneret pengeudgifter til opførslenvedligeholdelse afog operahuset,drift menogså vedligeholdelseafholdes og driften skalaf skatteborgerne betale, og det beløb er op mod 140 millioner om året. DerudoverMange mener mange,endvidere at det er en stærkt begrænset del af befolkningen, der får glæde af Operaen, bådedels fordi Operaen ligger i København og derfor ikke er til stor glæde for dem, der bor i andre dele af landet, ogdels fordi opera har et stærkt begrænset publikum. Både, økonomisk ogsåvel som interessemæssigt.<ref>http://www.modkraft.dk/spip.php?page=nyheder-artikel&id_article=4785</ref>

Oktober [[2007]] skulle [[TV 2|TV2]] have sendt et program, der handlede om den [[Kina|kinesiske]] [[granit]], der er blevet brugt til Operaen. Programmet var produceret af [[Bastard Film]] og omhandlede arbejdsforholdene for de kinesiske arbejdere, der tilsyneladende ikke havde adgang til tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. Udsendelsen skulle være sendt under navnet ''"Mislyd i Operaen''", men administrerende direktør [[Anders Kronborg]] besluttede at programmet ikke skulle sendes, da derhan ikke mente at der var tilstrækkelig dokumentation for oplysningerne.<ref>[http://politiken.dk/indland/article411851.ece Avis viser kritisk dokumentar om Operaen – Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>