Arbejdsudbud: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner |
|||
Linje 2:
I standard-[[økonomi]]sk tankegang er '''arbejdsudbuddet''' det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at [[arbejde]] ved en given [[realløn]] (altså [[udbud]]det af [[arbejdskraft]], ikke udbuddet af jobs). Det kan ændre sig, både ved at de personer, der allerede er i arbejdsstyrken, ønsker at arbejde flere eller færre timer (en såkaldt ændring på den '''intensive margin''') eller ved at nogle personer træder ind i eller ud af arbejdsstyrken (ændringer på den '''ekstensive margin'''). Denne skelnen har betydning, fordi det kan tænkes at være forskellige instrumenter, der påvirker arbejdsudbuddet på henholdsvis den ene og den anden måde. Således kan ændringer i en persons [[marginalskat]] tænkes at påvirke hans eller hendes arbejdsudbud på den intensive margin, mens det snarere er ændringer i den gennemsnitlige skat på [[arbejdsindkomst]], der vil påvirke på den ekstensive margin.
Ofte tænkes den enkelte at vælge sit arbejdsudbud ud fra en afvejning mellem [[fritid]] og [[forbrugsgode]]r. Flere arbejdstimer medfører højere [[indkomst]] og materielle forbrugsmuligheder, men samtidig et fald i fritiden for den pågældende person. Derfor vil en ændring i reallønnen have to forskellige virkninger på personens arbejdsudbud. Hvis reallønnen stiger, vil alternativomkostningen ved fritid blive større. Det medfører alt andet lige, at personen vil ønske at forøge sit arbejdsudbud, hvilket kaldes substitutionseffekten. Men hvis reallønnen stiger, vil personen samtidig tjene en højere indkomst ved et givet arbejdsudbud. Hvis fritid er et såkaldt normalgode - dvs. at efterspørgslen efter det forøges, når indkomsten stiger - vil denne højere indkomst i sig selv medføre at personen vil ønske at arbejde færre timer for at "bruge" den højere indkomst på fritid; dette kaldes
== Se også ==
| |||