Kamera: Forskelle mellem versioner

Kameraets forgænger var det såkaldte [[camera obscura]], som blev udviklet til at projicere et motiv på en flade, hvorfra man så kunne aftegne det. Disse indretninger kunne have størrelser fra små kasser til hele rum, man trådte ind i.

 

Udviklingen af kameraet tog afsæt i camera obscura-apparatet, og de første modeller var kasser af træ med en linse i den ene side og et stykke film i den anden. I begyndelsen af [[fotografi]]ens udviklingshistorie i første halvdel af [[1800-tallet]] kom der mange nye opfindelser inden for kemien bag optagelse og fremkaldelse, men kameraudviklingen begyndte først at tage fart i slutningen af 1800-tallet, da fotografisk film nu var blevet så praktisk og anvendelig, at alle kunne bruge den. Herefter begyndte forskellige små-kameraer at dukke op i takt med, at fotografering blev mere udbredt hos almindelige mennesker.

 

[[Fil:Studijskifotoaparat.JPG|thumb|right|200px|Kamera fra 1800'tallet til studiebrug]]

 

Ved fremkomsten af [[TV]] i begyndelsen af [[1900-tallet]] opstår [[TV-kameraet]], som i sin grundopbygning er magen til filmkameraet, men hvor filmen er erstattet af et [[iconoskop-rør]], et slags "[[billedrør]]", som optager billeder i stedet for at vise dem. De tidlige TV-kameraer krævede meget lys og var derfor forsynet med store objektiver sammenlignet med andre samtidige kameraer.

 

=== Kompaktkameraet ===

Dette har i mange år været en stor gruppe af kameraer. Det gamle kvadratiske 126-filmformat var en overgang grundformatet for denne kameratype, men det blev overhalet af 135-formatet og senere af digitalkameraet. Kompaktkameraet har nu ofte alle den automatik og de funktioner de fleste har brug for ved dagligdags fotografering. Det har en praktisk størrelse, og den tekniske udvikling gør, at billedkvaliteten bliver stadig bedre.

 

 

=== Spejlreflekskameraet ===

{{uddybende|Spejlreflekskamera}}

Spejlreflekskameraet er kendetegnet ved, at søgeren virker igennem objektivet, så man altid ser motivet fra samme position, som det bliver optaget. Størstedelen af disse kameraer har været brugt med 135-film, men der findes også modeller til større filmformater. De er ofte systemkameraer, og en af de store fordele ved denne kameratype er den store fleksibilitet og udstyrsmængde, der har passet til. De avancerede kamerasystemer havde f.eks. udskiftelige bagstykker, søgere, [[matskive]]r, filmfremføringsmekanisker og objektiver. Ulempen er, at kameraet bliver større, da der skal være plads til spejl og søgerprisme, som ikke er nødvendige på målsøgerkameraer. Spejlreflekskameraet har nu vundet en vis indpas som digital type efter, at prisen på de større digitale sensorer er faldet.

 

=== Atelierkameraet ===

 

 

=== Færdigbilledkameraet ===

Polaroidkameraet blev patenteret i [[1947]], og havde den revolutionerende egenskab at kunne fremstille et fremkaldt papirfotografi på få sekunder. Kameratypen er nærmest synonym med [[Polaroid]]-firmaet, selvom [[Kodak]] også markedsførte tilsvarede kameraer en overgang. Det havde en del anvendelser, ikke mindst inden for teknisk brug samt som redskab til at gøre forstudier før man fotograferede med film. Der blev markedsført mange forskellige færdigbilledkameraer, og der fandtes også bagstykker til storformatkameraer, så man kunne fremstille hurtige kontrolbilleder. Polariod gik konkurs i [[2001]], da de digitale kameraer havde overtaget store dele af markedet, men konceptet forsøges videreført af en gruppe investorer, mens Polaroid fortsætter en omstrukturering til nye markeder.

 

 

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Fotografi]]

[[Kategori:Film- og videoteknologi]]