Kolonialisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
BillyDK (diskussion | bidrag) m småret |
Steenth (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: William Pitt → William Pitt den yngre, mission → Kristen mission, New York → New York City |
||
Linje 1:
[[File:Caricature gillray plumpudding.jpg|thumb|350px|Engelske [[William Pitt den yngre|William Pitt]] og franske [[Napoleon]] opdeler Jorden mellem sig som en kage i 1805. Man bemærker, at den engelske "bid" er større end den franske.]]
'''Kolonialisme''' (afledt af latin: ''colonia'' i betydningen landbrug og nybygger) er en større eller mindre befolkningsgruppes udvandring fra et [[stat|land]] og dannelsen af en bosættelse på [[territorium (suverænitet)|territorier]] uden for landets egne grænser i form af en [[koloni]]. Kolonialisme kan desuden referere til den [[ideologi|tankegang]], der forsvarer og fremmer denne handlingsmåde.
Linje 69:
En ny etape i kolonialismen opstod ved middelalderens slutning. En ny økonomisk-politisk tankegang slog igennem: [[merkantilisme]]n. Denne havde to mål: dels [[bullionisme|opbygningen af formuer]] i [[ædelmetal]]ler, dels staternes [[selvforsyning]] med [[råvare]]r og uafhængighed af fremmede markeder. Som følge heraf antog kolonialismen en anden karakter: man søgte efter områder, der kunne forsyne med ædelmetaller og søgte at opretholde oversøiske støttepunkter for den handel, der skulle sikre landet eftertragtede varer som [[krydderi]]er, [[the]], [[kakao]] og lignende. Herfra var skridtet kun kort til selv at forestå produktionen i koloniområderne, ofte i form af [[plantage]]drift og [[minedrift]] (og i forlængelse heraf [[slavehandel]] til sikring af den fornødne arbejdskraft).
Som et ikke uvigtigt led i denne kolonipolitik indgik [[Kristen mission|mission]]svirksomhed.
Også i denne periode var oprettelsen af støttepunkter for handelen hovedformålet med kolonierne, men der var to undtagelser: den ene forekom i Latinamerika, hvor spaniolerne ramlede ind i vel etablerede storriger. Da det lykkedes at vinde disse, blev de mere eller mindre overtagne i deres helhed, og Spanien måtte derfor opbygge samfundsstrukturer i stand til at forvalte dem. Resultatet blev vicekongedømmer. Den anden var de nybyggerområder, som blev oprettede dels i Nordamerika dels i Stillehavsområdet. I begge tilfælde indebar den stadige tilstrømning af nye nybyggere en mere eller mindre vedvarende udvidelse af koloniområderne.
Linje 85:
==== Nederlandene ====
Hollænderne indtrådte blandt kolonimagterne efter løsrivelsen fra [[Spanien]] og erhvervede sig store besiddelser i Ostindien, idet de fordrev portugiserne fra de fleste af deres besiddelser. Som et støttepunkt for deres skibsfart rundt om i [[Afrika]] besatte og koloniserede de endvidere i 17. århundrede [[Kaplandet]], der sammen med de to boerstater overvejende havde en hollandsk befolkning, ja en kort tid havde de endogså småbesiddelser på Nordamerikas østside (Ny-Amsterdam, det nuværende [[New York City|New York]]) og [[Brasilien]]s nordkyst. Krigene med England i [[Napoleonstiden]] bragte dem vel tabet af flere betydelige kolonier såsom Kaplandet og [[Ceylon]], men endnu ved 1. verdenskrigs afslutning var [[Holland]] en anselig kolonialmagt, idet det i Asien besad de fleste af Sunda-øerne, og da navnlig [[Java (ø)|Java]], [[Molukkerne]] med flere (siden [[Indonesien]]), i Amerika en del af Guyana (Surinam) og flere småøer ved Sydamerikas nordkyst ([[Curacao]]), samt ved [[Australien]] den vestlige halvdel af Ny-Guinea.
==== Danmark ====
| |||