Carl Moltke: Forskelle mellem versioner

Hans styrelse af hertugdømmerne var præget af ubøjelig strenghed mod separatismen, parret med ubetinget loyalitet over for begge nationaliteters inden for den da givne ramme berettigede krav. Christian VIII benyttede under sin sidste levetid hans råd med hensyn til planerne om en konstitutionel helstatsforfatning, og på sit dødsleje anbefalede han sin søn at optage ham i [[Gehejmestatsrådet]]. Allerede [[21. januar]] fandt Moltkes udnævnelse til gehejmestatsminister sted, og han kom således til at deltage i udarbejdelsen såvel af forfatningsreskriptet af [[28. januar]] [[1848]] som af det endelige forfatningsudkast. I reskriptet, hvis ophavsmand han var, holdt han, i modsætning til [[P.C. Stemann]], [[P.G. Bang]] og [[C.E. Bardenfleth]], på den passus, som gav tilsagn om, at intet skulle forandres i den bestående forbindelse mellem hertugdømmerne, og gennemførte sit forslag. Moltke var en afgjort modstander såvel af [[Ejderpolitikken|Ejder-danskernes]] som af de demokratisk-konstitutionelle bestræbelser, og i de bevægede måneder, som gik forud for [[Martsrevolutionen (Danmark)|systemskiftet i marts]], var han i høj grad den [[De Nationalliberale|nationalliberale]] presses syndebuk og betegnedes som hovedmanden for »den danske slesvig-holstenisme«. Selvfølgelig trådte han ved [[martsministeriet]]s dannelse ud af statstjenesten, men stillede dog ikke længe efter sine kræfter til rådighed som præsident for den [[Fællesregeringen (1848-1849)|fællesregering]] for hertugdømmerne, der udnævntes i henhold til [[Malmøkonventionen (1848)|Malmøkonventionen]] [[1848]]. Imidlertid blev han såvel ved den holstenske befolknings som ved den provisoriske regerings fjendtlige holdning hindret i at tiltræde sit embede og måtte nøjes med præsidiet for »[[Immediatkommissionen|immediatkommissionen«]] i [[Sønderborg]], hvis befalinger kun adlødes i en ringe del af Slesvig. Juli [[1851]] indtrådte han som følge af den påbegyndte pression fra de østlige stormagters side i ministeriet som minister uden portefølje i steder for [[H.N. Clausen]], men udtrådte i oktober samme år tillige med [[H.C. Reedtz]], da han ikke kunde sætte igennem, at regeringen bøjede sig for stormagternes fordring om indkaldelse af hertugdømmernes stænderforsamlinger til medvirkning ved forfatningsspørgsmålets ordning. Under de forhandlinger med de tyske stormagter, som; gik forud for dannelsen af [[Ministeriet Bluhme I|ministeriet]] af [[27. januar]] [[1852]], udtalte magterne udtrykkelig deres ønske om, at Moltke og [[H.A. Reventlow-Criminil]] optoges i regeringen som ministre for hertugdømmerne, og dette skete også.