Skærsilden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information
m Præcisering og let sproglig rengøring. Konsekvent nyt komma.
Linje 1:
[[Fil:Folio 113v - Purgatory.jpg|thumb|right|250px|Skærsilden (Les Très Riches Heures du duc de Berry, Folio 113v)]]
'''Skærsilden''' ([[latin|lat.]] ''purgatorium'' "renselsessted") er i den [[romersk-katolske kirke]]s [[dogmatik]] en tilstand mellem [[død]]en og [[frelse|saligheden]], hvor frelste afdøde gennemgår den renselse, der er nødvendig, før de kan komme i [[Himmelen (religion)|himmelen]], da "intet vanhelligt kommer derind" ([[Johannes' Åbenbaring|Åb]] 21,27). Skærsilden er således et "forstadium" til himmelen, ogikke at derforforveksle skelnes klart framed de lidelser, som de fordømte tænkes at lide i [[helvedeHelvede]]. Det danske ord skærs-ild betyder "renselses-ild", og er egentlig en oversættelse af det latinske "ignis purgatorius", idet ild antoges at have en rensende virkning. Da ild kun imidlertid kun er en af de prøvelser sjælene udsættes for, ville f.eks. "purgatorium" være en mere dækkende betegnelse.
 
I [[1500-tallet]] foregik der i [[Europa]] en handel med såkaldte [[afladsbrev]]e, hvor folk mod at støtteyde bidrag til kirken (f.eks. byggeriet af Peterskirken i Rom) kunne erhverve sig et brev, der indeholdt løfter om aflad, hvorved en synders tid i skærsilden kunne formindskes. Denne handel med afladsbreve blev en anstødssten for [[Martin Luther]] og var en af årsagerne til [[reformationen]].
 
== I kunsten ==
I [[Dante Alighieri|Dantes]] «[[Den guddommelige komedie|guddommelige komedie]]» er skærsilden (''Purgatorio'') anden bog. I Dantes [[middelalder]]ske verdensbillede befinder helvede sig inde i jordkuglen. Helvede er tragtformet, og synderne er placeret dybere, jo værre synder de har begået,; de værste helt inde i Jordens midte, sammen med [[djævelDjævel]]en. Den jord, som blev sprængt ud for at give plads til helvedeHelvede, danner et bjerg på undersiden af jordkuglen, stik modsat [[Jerusalem]], og kaldes SkærsildbjergetSkærsilds- eller Purgatoriebjerget. Her slider syndige menneskermen frelste sjæle sig møjsommeligt op mod toppen, forvisset om at [[frelse]]n venter dem. <ref>Sverre Bagge: ''Mennesket i middelalderens Norge'' (s. 111), forlaget Aschehoug, Oslo 2005, ISBN 82-03-23282-5</ref>
 
== Henvisninger ==