|
PKK dræber tyrkere.
[[Fil:Flag_of_Kurdistan_Workers_Party_(PKK).svg|thumb|PKK's flag siden 2005]]
'''Kurdistans Arbejderparti''',<ref group="nb">[[Kurmanji|Kurmanji kurdisk]]: ''Partiya Karkerên Kurdistan eller Kurdistanê''; [[Sorani|sorani kurdisk]]: پارتی کار کهرانی کوردستان, translit. ''Partî Karkeranî Kurdistan''; [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]: ''Kürdistan İşçi Partisi''</ref><ref group="nb">Kendt mellem 2002–2003 som '''Kurdistans Friheds- og Demokratikongress''' (kurdisk: ''Kongreya Azadî û Demokrasiya Kurdistanê'', '''KADEK''') og mellem 2003–2005 som '''Kurdistans Folkekongres''' (kurdisk: ''Kongreya Gelê Kurdistanê, Kongra-Gel'' eller '''KGK''')</ref> normalt kendt under dets kurdiske akronym '''PKK''',<ref> "Chapter 6—Terrorist Groups". Country Reports on Terrorism. United States Department of State. 27 April 2005. Retrieved 23 July 2008.</ref> er en [[kurder|kurdisk]] politisk og militant organisation, dannet i 1978.<ref>[http://www.kadirshorsh.com/Frihed%20er%20selvst..htm ''Den afgørende frihed er selvstændighed'' af Shakhawan Shorash]</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/05/110605.htm Anklager giver ikke op: Terrorsag er principiel], dr.dk, 5. nov 2014</ref>
PKK er på [[terrorisme|terrorlisten]] i [[Tyskland]], [[Australien]], [[Storbritannien]], [[Syrien]], [[EU]], [[Tyrkiet]] og [[USA]], men det diskuteres i 2014 om de fortsat skal være det<ref>[http://www.b.dk/globalt/terrorstempling-af-pkk-i-modvind Terrorstempling af PKK i modvind] b.dk 22.11.2014</ref><ref>[http://www.information.dk/506196 PKK spiller en nøglerolle i kampen mod Islamisk Stat] information.dk 14. august 2014</ref>, da de kæmper i krigen mod IS.
Omkring 40.000 mennesker vurderes at have mistet livet som følge af kampe mellem PKK og det tyrkiske militær og politi.
== Baggrund og formål ==
18% af [[Tyrkiet]]s befolkning på over 80 millioner angives at være etniske [[kurder]]e.<ref>{{Cite web
| title = The World Factbook - Turkey
| publisher = [[CIA]]
| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tu.html
}}</ref>
PKK's politik og ambitioner gik oprindelig ud på at løsrive disse kurdere fra Tyrkiet og danne en uafhængig kurdisk stat. Organisationen har også ambitioner om at blive den ledende organisation i alle områder med en kurdisk befolkning. Har til tider ligget i krig med andre kurdiske partier, i og udenfor Tyrkiet. De senere år har PKK omdefineret kravene til kun at gælde regionalt selvstyre og anerkendelse af kurdernes nationale rettigheder, men ideen om et selvstændig Kurdistan er ikke forsvundet.<ref> Gunther, Michael M. The Kurds Ascending. New York 2008, Kapitel 4. ISBN 0-230-60370-X</ref>
== Organisationen ==
PKK har flere ledere i forskellige vesteuropæiske lande, Abdullah Öcalan var imidlertid den ubestridte leder af organisationen. Efter tilfangetagelsen af Öcalan, fik myndigheder ham til offentligt at tale for en våbenhvile. Selvom han har fået livsvarigt fængsel i Tyrkiet, så betrages Öcalan stadigt som den honorære leder og figur-leder af organisationen.
Murat Karayılan har kontrollen med organisationen i praksis. Det er den syriske kurder "Doktor Bahoz," der har ansvaret for bevægelsens militære operationer.<ref>Brandon, James. "[http://www.jamestown.org/tm/?articleid=2370250 The PKK and Syria's Kurds]," Global Terrorism Analysis, Jamestown Foundation Volume 5, Issue 3 (15 February 2007).</ref>
== Historie ==
Med den armenske [[ASALA]]-bevægelse bombede PKK det tyrkiske konsulat i [[Strassburg]] i november [[1980]], og i et samarbejde med [[PLO]] i 1984 anvendte PKK syriske træningslejre.<ref name="Bombeterror i København">{{Cite book
| author = [[Bent Blüdnikow]]
| title = Bombeterror i København: Trusler og terror 1968–1990
| publisher = [[Gyldendal]]
| year = 2009
| isbn = 9788702075816
}}</ref>
PKK fik sine først kendte træningslejre 1982 i [[Bekaa-dalen]], disse var oprettet med hjælp fra [[PLO]].<ref>"[http://fas.org/irp/world/para/docs/studies3.htm III. International Sources of Support]". "The Workers' Party of Kurdistan (PKK)". Republic of Turkey, Ministry of Foreign Affairs. Retrieved 9 October 2008.</ref>
=== Vesteuropæiske attentater i 1980'erne ===
[[Enver Ata]] var et tidligere PKK-medlem der havde vendt sig mod organisationen.
Den 20. juni 1984 blev han skudt ned på Stora Torget i [[Uppsala]] af den tyrkiske kurder Zülküf Kilinc.
Kilinc flygtede, men kom ikke langt før politiet anholdt ham.<ref>{{Cite book
| author = [[Gunnar Wall]]
| title = Mörklärggning: statsmakten och Palmemordet
| year = 1997
| publisher = Bokförlaget Karret
| isbn = 91-972805-1-8
}} Side 118</ref>
Kilinc hævdede at han udførte mordet alene og han tilhørte en gruppe på 6 til 7 personer.
Det svenske sikkerhedspoliti [[Säpo]] hævdede dog at mordet var udført efter ordre fra PKK's centralkommitté.<ref>{{Cite book
| author = [[Thomas Kanger]]
| title = Mordet på Olof Palme
| year = 1987
}}</ref><ref>Kanger (1987), side 117.</ref>
Kilinc blev idømt livsvarigt fængsel og [[udvisning]].<ref name=autogeneret2>Wall (1997) side 119.</ref>
En anden kurder der blev skudt i Sverige i midten af 1980'erne var [[Cetin Güngor]]. Han havde tilhørt PKK's centralkommitté, men afhoppet, fået politisk asyl i både Frankrig og senere Sverige samt fået ny identitet af Säpo.<ref name=autogeneret1>Kanger (1987), side 130.</ref>
Den 2. november 1985 blev han skudt under en fest i et medborgerhus i [[Stockholm]] af Nuri Candemir. Candemir forsøgte at flygte men blev hurtigt overmandet af andre festdeltagere.<ref>Wall (1997). Side 119.</ref>
Candemir som påstod at han tilhørte gruppen KUKNKB, men igen forsøgte det svenske politi at koble mordet til PKK.<ref name=autogeneret1 />
Også Candemir blev idømt livsvarigt fængsel.<ref name=autogeneret2 />
Kilinc og Candemir var blandt Sveriges stærkest bevogtede fanger. I [[1991]] gennemførte de en [[sultestrejke]] i protest mod deres forhold i fængslet i [[Norrköping]].<ref name=autogeneret2 />
Den politisk aktive [[Mustafa Tangüner]] havde opnået [[politisk asyl]] i Danmark.
Den 4. november 1985 blev han likvideret af to sydlandsk udseende personer mellem 25 og 30 år i sin lejlighed i [[Brøndby Strand]].
Mordet var sandsynligvis udført af PKK.
Tidligere på året den 10. september 1985 havde en af Tangüners venner, [[Eyyüp Kemal Adsiz]] forsvundet fra en sprogskole i [[Valby]]. Hans lig blev først fundet adskillige måneder senere. Der var ingen beviser om mord, men dog igen mistanke mod PKK.<ref name="Bombeterror i København"/>
I oktober 1990 blev PKK-medlemmet Andullah Oran arresteret i [[Padborg]] og mistænkt for mordet på Tangüner.
Da beviserne ikke var tilstrækkelige blev Oran udleveret til [[Tyskland]], hvor han blev sigtet i en anden mordsag.
Motivet til at myrde Tangüner skulle være at han var medlem af [[Kurdisk Demokratisk Forening]], der stod i opposition til PKK.<ref name="Bombeterror i København"/>
Attentaterne fik det svenske politi til at rette mistanke mod PKK for at stå bag [[Palmemordet|mordet på den svenske statsminister Olof Palme]]. I mange måneder [[1986]] anså politiets ledelse PKK-sporet som det vigtigste i mordets efterforskning og store dele af efterforskningens resourcer blev rettet mod PKK. PKK-medlemmer blev blandt andet udsat for ulovlig [[aflytning]].
Den 20. januar 1987 foretog det svenske politi en større aktion mod PKK-medlemmer og andre, den såkaldte "Operation Alfa". I alt 26 personer, hvoraf halvdelen var kurdere, blev taget ind til [[forhør]].
Forhørene førte ikke umiddelbart noget med sig og den 27. januar blev de sidste løsladt.<ref>Wall (1997) siderne 185+.</ref>
Den tyrkiske avis [[Milliyet]] hævdede i 2006 at omkring 1.500 PKK-dissidenter var likvideret af PKK.<ref>{{Cite web
| author = Jörg Lange
| title = Tyrkia - PKK og etterfølgeroganisasjonene
| date = Marts 2007
| url = http://www.fln.dk/NR/rdonlyres/2AD6466F-55DE-4DBE-BE48-2C2E6A146C33/0/sril320.pdf
}}</ref>
=== Senere historie ===
I 1990'erne var der PKK-lejre i [[Iran]], hvorfra PKK angreb Tyrkiet, — et omtåleligt emne for Irans præsident, [[Akbar Hashemi Rafsanjani]].<ref>{{Cite web
| author = [[Lasse Ellegaard]]
| title = Rafsanjanis triumf i Ankara
| publisher = [[Dagbladet Information|Information]]
| date = 28. december 1996
| url = http://www.information.dk/10748
}}</ref>
Mens kurderne har fået en vis frihed i Tyrkiet og lever på næsten samme vilkår som tyrkerne, bekæmper regeringen stadig PKK.{{kilde mangler|dato=Uge 47, 2014}}
Siden [[2007]] har det tyrkiske militær flere gang foretaget aktioner over grænsen i det nordlige Irak mod kurdiske guerillasoldater efter det tyrkiske parlamentets mandat.<ref name="Tyrkerne har glemt, at der bor kurdere i deres glashus">{{Cite news
| author = [[Evin Botansen]]
| url = http://www.information.dk/282570
| title = Tyrkerne har glemt, at der bor kurdere i deres glashus
| date = 20. oktober 2011
| publisher = [[Dagbladet Information|Information]]
}}</ref>
Presset af [[EU]] er det kurdiske sprog blevet tilladt i landet. Den nationale tyrkiske TRT kanal er begyndt at sende TRT6 TV kanal på kurdisk.<ref>[http://jiyan.dk/2011/08/fra-medtv-til-trt6-%E2%80%93-historien-bag-kurdisk-tv/ Fra MedTV til TRT6 – historien bag kurdisk TV] </ref>
Kurdiske politikere fra partiet BDP blev repræsenteret i det tyrkiske parlament med 36 mandater efter valget i sommeren [[2011]], men 6 af partiets medlemmer sad i efteråret 2011 i fængsel og over 900 støttere af kurdisk Demokratisk Samfunds-Forbund var også fængslet.<ref name="Tyrkerne har glemt, at der bor kurdere i deres glashus"/>
Den 28. december 2011 blev 35 civile dræbt ved et tyrkisk bombeangreb ved landsbyen Roboski tæt ved grænsen til Irak. I februar 2012 bombede tyrkiske fly det nordlige [[Irak]] i provinserne [[Zap]] og [[Kahurk]] der ifølge den tyrkiske hær var hjemsted for PKK.<ref>[http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/225490/tyrkiske_fly_bomber_pkk-baser_i_irak.html Tyrkiske fly bomber PKK-baser i Irak<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Måneden efter blev 15 kvinder dræbt i sammenstød med tyrkiske sikkerhedsstyrker. Ifølge tyrkiske regeringskilder var kvinderne PKK'ere.<ref>[http://www.b.dk/globalt/15-kvindelige-pkk-oproerere-draebt 15 kvindelige PKK-oprørere dræbt - Globalt | www.b.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Efter en storstilet sultestrejke blandt politiske fanger, opfordrede [[Abdullah Öcalan]] den 21. marts 2013 til våbenhvile.<ref>{{Cite news
| author = [[Ritzau]]
| title = Forsker: Öcalans opfordring til fred er gylden mulighed
| publisher = DR
| date = 21. marts 2013
| url = http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/21/0321133208.htm
}}</ref>
=== 2014 kampen mod islamisk stat, og fornyede kampe i Tyrkiet ===
Siden midten af juli 2014 har PKK været engageret i kampen mod [[Islamisk stat]]<ref>[http://gulfnews.com/news/region/syria/pkk-joins-battle-against-isil-1.1360183 "PKK joins battle against Isil"]. GulfNews.com. 2014-07-15. Retrieved 2014-08-14.</ref>, og derved blevet en del af [[den syriske borgerkrig]]. Fra august kæmpede PKK også i Nordirak og begyndte at lægge pres på den tyrkiske regering for at tage deltage i kampen mod IS.<ref> Dorian Jones. "[http://www.voanews.com/content/turkish-kurds-want-ankara-to-declare-stance-on-isil/1965256.html Turkish Kurds Want Ankara to Declare Stance on ISIL]". Voanews.com. Retrieved 2014-08-14.</ref><ref> [http://www.hurriyetdailynews.com/forming-the-anti-isil-front.aspx?PageID=238&NID=70169&NewsCatID=466 "Forming the anti-ISIL Front - VERDA ÖZER"]. Hurriyetdailynews.com. 2011-09-13. Retrieved 2014-08-14.</ref> PKK tropper hjalp flere tusinde [[Yazidis]] flygtninge som havde søgt tilflugt på Sinjar bjerget. I September 2014, under [[Slaget om Kobane]], kæmpede PKK sammen med andre imod IS’s belejring af byen. Omkring samtidigt med slaget kom det ved grænsen fra Syrien til Tyrkiet til konflikt mellem PKK og Tyrkiet, hvilket ophævede en over et år gammel fredsaftale.<ref> http://www.middleeasteye.net/news/kurdish-militants-claim-deadly-ambush-turkeys-southeast-1343877279#comment-1276</ref>
I Tyrkiet har der været større gadeprotester, med krav om at regeringen skulle tage mere ansvar for at bekæmpe IS og at lempe på betingelser om at tyrkiske kurdere ikke må kæmpe mod IS i Syrien. PKK opfordrede til at møde op til disse gadeprotester, der kostede mere end 30 mennesker livet i sammenstød mellem kurdere og politi.<ref> [http://www.bbc.com/news/world-middle-east-29518448 "Kurds protest against Turkey as IS advances on Kobane"]. BBC News. 2014-10-07. Retrieved 2014-10-14.</ref> Den tyrkiske regering er fortsat med at bekæmpe PKK, og gøre hvad de kan for at PKK ikke benytter den tyrkiske grænse til at smugle materiel og personer ind i Syrien, mere end 260 kurdere er blevet anholdt fordi de ulovligt har forsøgt at krydse den Tyrkisk-Syriske grænse.<ref> [http://www.bbc.com/news/world-europe-29611582 "Turkish jets bomb Kurdish PKK rebels near Iraq"]. BBC News. 2014-10-14. Retrieved 2014-10-14.</ref>
Den 14. oktober, bombede Tyrkiet med jagerfly en PKK position i nærheden af Daglica, Hakkari provinsen. Det tyrkiske militær, påstod at bombningerne var en reaktion på et angreb på det tyrkiske militær i nærheden. Firat nyhedsbureauet, som [[Al Jazeera]] beskriver som "tæt på PKK«, hævdede, at de tyrkiske styrker havde beskudt PKK positioner nogen dage i forvejen, og at PKK’s handling selv havde været gengældelse for artilleriangrebene.<ref> [http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2014/10/turkish-jets-bomb-pkk-targets-southeast-2014101492853176434.html "Turkey bombs Kurdish PKK targets in south"]. Al Jazeera. 2014-10-14. Retrieved 2014-10-14.</ref>
== Fodnoter ==
<references group="nb"/>
== Referencer ==
{{reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.alarabiya.net/articles/2012/01/18/189017.html PKK] på [[www.alarabiya.net]]
* [http://www.leksikon.org/art.php?n=2033 PKK] på [[leksikon.org]]
* [http://tc-america.org/files/news/pdf/PKK_Terrorism_Current_Events.pdf ''The true of PKK'' fakta]
{{partistub}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Socialistiske partier]]
[[Kategori:Kurdistans politik|Arbejderparti]]
[[Kategori:Terrorgrupper]]
| 