Narnia-fortællingerne: Forskelle mellem versioner

'''''Narnia-fortællingerne''''' (originaltitel: '''''The Chronicles of Narnia''''') er navnet på en serie på syv børnebøger af den [[england|engelske]] forfatter [[C.S. Lewis]]. Bøgerne regnes for en klassiker i børnelitteraturen, de er oversat til 4147 sprog og er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer. Bøgerne handler om eventyrlandet [[Narnia (verden)|Narnia]] og præsenterer [[magi]], talende dyr og kamp mellem det gode og det onde. Fantasiserien rummer desuden en stærk underlæggende kristen tydning, hvor løveløven Aslan forstås som en Kristusfigur, ved hvilken jordensNarnia skabes og til sidst ødelægges, og gennem hvis død drengen Edmund (der figurerer som en Judasfigur) reddes. I brevvekslinger med sine unge fans holdt C. S. Lewis selv meget stærkt fast på denne tolkning.

''Troldmandens nevø'' (udgivet 1955, engelsk: ''The Magician's Nephew'') handler om skabelsen af Narnia og foregår mange år før [[Løven, heksen og garderobeskabet]]. Her møder man bl.a. børnene Polly Plummer og Digory Kirke, Dronning Jadis (Den Hvide Heks) og løven Aslan. I denne "[[prequel]]" besvares desuden en række spørgsmål om Narnia: hvordan Aslan skabte verden, hvordan ondskaben kom ind i verden, hvordan det kan lade sig gøre at rejse fra vores verden til Narnia og mange andre spørgsmål.

''Løven, heksen og garderobeskabet'' (udgivet 1950, engelsk: ''The Lion, The Witch and The Wardrobe'') er den førsteførst udgivne og mest kendte af bøgerne fra Narnia-serien. Den handler om de fire søskende [[Peter Pevensie|Peter]], [[Susan Pevensie|Susan]], [[Edmund Pevensie|Edmund]] og [[Lucy Pevensie]]. De bliver sendt til et afsidesliggende gods af deres mor for at være der indtil [[2. verdenskrig]] er ovre. Under en gemmeleg finder Lucy, den yngste af børnene, ved et tilfælde indgangen til Narnia i et garderobeskab. De fire børn opfylder en ældgammel, mytisk profeti, mens de er i Narnia. De hjælper Aslan og hans hær med at redde Narnia fra den onde [[Hvide Heks]], som har regeret Narnia i en evig vinter i 100 år..

Handlingen i ''Hesten og drengen'' (udgivet 1954, engelsk: ''The Horse and His Boy'') foregår mens Pevensiebørnene regerer i Narnia – dvs. det tidsrum, der skildres i sidste kapitel af ''Løven, heksen og garderobeskabet''. Hovedpersonerne er den talende hest [[Bree (narnia)|Bri]], og drengen [[Shasta]]. De er begge blevet holdt i fangenskab i landet Calormen syd for Narnia. Ved et tilfælde møder de hinanden og planlægger at vende tilbage til Narnia og friheden. På deres rejse opdager de, at calormerne har til hensigt at invadere [[Ærkenland]], og en del af deres mission bliver derfor at advare kongen mod angrebet.

I ''Sølvstolen'' (udgivet 1953, engelsk: ''The Silver Chair'') medvirker ingen af de fire Pevensiebørn fra de foregående historier. Aslan kalder [[Eustace]] tilbage til Narnia sammen med kammeraten [[Jill Pole]]. Her får de til opgave at finde Caspians søn, [[prins Rilian]], som er blevet kidnappet ti år tidligere. Som hjælp får de fire tegn, som de i fællesskab med Nanias beboere tyder og bruger til at trodse farer og skærmydsler, indtilog de tilfår sidstogså findergod prinshjælp Rilianaf den tungsindige marskmule Muddermukke på deres færd.

''Det sidste slag'' (udgivet 1956, engelsk: ''The Last Battle'') fortæller historien om Narnias endeligt og skaber forbindelse mellem børnenes oplevelser i Narnia og den virkelige verden. Jill og Eustace vender tilbage for at redde Narnia fra den onde abe Skifte, som har narret et æsel til at impersonere Aslan. Alting i Narnia er blevet forvansket og falskt, Narnia ender med at gå under og en ny verden opstår, hvor alting igen er nyt, rent og uberørt af ondskab og falskhed.