Tyske Kejserrige: Forskelle mellem versioner

I [[1864]] fik det Tyske Forbund større samlende betydning, da [[Krigen i 1864]] brød ud over det slesvig-holstenske spørgsmål. Her deltog både Preussen og Østrig i en såkaldt [[Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg|forbundseksekution]] ("Bundesexekution"), som det Tyske Forbund gennemførte mod Holsten efter Danmarks vedtagelse af [[Novemberforfatningen]]. Denne samdrægtighed varede kun til en strid om det erobrede [[SchleswigSlesvig-HolsteinHolsten]]. I [[1866]] udbrød den [[Preussisk-østrigske krig]], hvori Preussen sammen med nogle nordtyske stater og [[Italien]] kæmpede mod Østrig, som var i forbund med de sydtyske stater, heriblandt [[Baden]], [[Kongeriget Bayern|Bayern]], [[Hessen]] og [[Kongeriget Württemberg|Württemberg]]. Østrigs nederlag betød også enden på det Tyske Forbund. og i stedet grundlagdes det [[Nordtyske forbund]] under preussisk ledelse. De sydtyske lande, som tidligere havde været allierede med Østrig, indgik alliancer med Preussen.

Den generelle fordeling mellem religionerne ændrede sig ikke meget i forhold til tidligere. Der var fortsat rent katolske områder (Nedre og øvre Bayern, det nordlige Westfalen, Øvre Schlesien m.fl.) og næsten rent protestantiske (SchleswigSlesvig-HolsteinHolsten, Pommern, Sachsen, etc.). De trosmæssige fordomme og forbehold, især overfor blandede ægteskaber, var derfor fortsat betydelige. Efterhånden kom det gennem indenlandske vandringer til en trosmæssig sammenblanding. I de østlige dele af riget var der samtidig ofte nationale modsætninger, da man der ofte kunne sætte lighedstegn mellem protestantisk og tysk og mellem katolsk og polsk.