Forskel mellem versioner af "Tyske Kejserrige"

63 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Slesvig-Holsten
(Slesvig-Holsten)
</gallery>
 
I [[1864]] fik det Tyske Forbund større samlende betydning, da [[Krigen i 1864]] brød ud over det slesvig-holstenske spørgsmål. Her deltog både Preussen og Østrig i en såkaldt [[Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg|forbundseksekution]] ("Bundesexekution"), som det Tyske Forbund gennemførte mod Holsten efter Danmarks vedtagelse af [[Novemberforfatningen]]. Denne samdrægtighed varede kun til en strid om det erobrede [[SchleswigSlesvig-HolsteinHolsten]]. I [[1866]] udbrød den [[Preussisk-østrigske krig]], hvori Preussen sammen med nogle nordtyske stater og [[Italien]] kæmpede mod Østrig, som var i forbund med de sydtyske stater, heriblandt [[Baden]], [[Kongeriget Bayern|Bayern]], [[Hessen]] og [[Kongeriget Württemberg|Württemberg]]. Østrigs nederlag betød også enden på det Tyske Forbund. og i stedet grundlagdes det [[Nordtyske forbund]] under preussisk ledelse. De sydtyske lande, som tidligere havde været allierede med Østrig, indgik alliancer med Preussen.
 
[[Fil:BismarckundNapoleonIII.jpg|thumb|Otto von Bismarck og Frankrigs kejser [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]] efter [[slaget ved Sedan]] (maleri af [[Wilhelm Camphausen]], 1878)]]
[[Fil:Verbreitung der Konfessionen im deutschen Reich.jpg|thumb|Trosforhold (protestantisk/katolsk) i Det tyske Rige (ca. 1890)]]
[[Fil:Verbreitung der Juden im deutschen Reich.jpg|thumb|Udbredelse af jødedommen i Det tyske Rige (ca. 1890)]]
Den generelle fordeling mellem religionerne ændrede sig ikke meget i forhold til tidligere. Der var fortsat rent katolske områder (Nedre og øvre Bayern, det nordlige Westfalen, Øvre Schlesien m.fl.) og næsten rent protestantiske (SchleswigSlesvig-HolsteinHolsten, Pommern, Sachsen, etc.). De trosmæssige fordomme og forbehold, især overfor blandede ægteskaber, var derfor fortsat betydelige. Efterhånden kom det gennem indenlandske vandringer til en trosmæssig sammenblanding. I de østlige dele af riget var der samtidig ofte nationale modsætninger, da man der ofte kunne sætte lighedstegn mellem protestantisk og tysk og mellem katolsk og polsk.
 
I områder med stor indvandring, såsom i Ruhrområdet og Westfalen og i nogle storbyer, kom det i nogle tilfælde til betydelige trosmæssige forskydninger (især i det katolske Westfalen, hvortil der kom protestanter fra de østlige provinser). Politisk havde den trosmæssige fordeling stor betydning. I de katolsk dominerede områder lykkedes det [[Deutsche Zentrumspartei|Centrumspartiet]] at få opbakning fra hovedparten af vælgerne. Således lykkedes det kun i ringe grad for [[SPD|Socialdemokraterne]] og deres fagforeninger at få fodfæste i de katolske dele af Ruhrområdet. Først med den tiltagende [[sekularisering]] i den sidste del af kejsertiden begyndte dette at ændre sig.<ref>Udførligt om trostilhørsforholdene se: Nipperdey: ''Arbeitswelt und Bürgergeist'', S. 428–531, Wehler: ''Gesellschaftsgeschichte Bd. 3'', S. 1171–1190.</ref>
Anonym bruger