Forskel mellem versioner af "Slaget ved Königgrätz"

Slesvig-Holsten
(fjernet t i langt og bredt)
(Slesvig-Holsten)
Betydningen af slaget var tydelig for de samtidige. Også [[det andet franske kejserdømme]] så, at der var en mægtig ny nabo i støbeskeen under preussisk ledelse. For at hindre tysk samling hørtes snart slagordet ''Revanche pour Sadowa!''. Det var målet at kvæle den nye nabo i fødslen.
 
Slaget fik også fatale følger for det østrigske kejserdømme. Trods sejrene i [[Slaget ved Custozza (1866)|Slaget ved Custoza]] (24. juni) og [[Slaget ved Lissa (1866)|Søslaget ved Lissa]] (20. juli) mod italienerne, som var trådt ind i krigen på preussisk side, så kejser Franz Joseph sig efter det katastrofale nederlag ved Königgrätz tvunget til at kapitulere og afstå Veneto til [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]], som overdrog området til Italien. Østrig trådte også ud af det tyske forbund, og preussen annekterede [[SchleswigSlesvig-HolsteinHolsten]], [[Hannover (land)|Hannover]], [[Kurhessen]], [[Hertugdømmet Nassau|Nassau]] og [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] og etablerede det [[Nordtyske forbund]]. Den 26. juli 1866 blev den [[foreløbige fred i Nikolsburg]] afsluttet. Den blev fulgt af den endelige [[Freden i Prag|fredsslutning i Prag]] den [[23. august]].
 
Den østrigske øverstbefalende var en dygtig strateg, men han havde forsøgt at undslå sig fra posten som øverstbefalende for nordarmeen, da han ikke havde erfaring med forholdene i Bøhmen og da nordarmeen befandt sig i en yderst ringe tilstand, hvilket medvirkede til at afgøre slaget. Efter slaget ved Königgrätz blev han fjernet fra sin post og stillet for en krigsret. Efter pres fra kejseren blev sagen imidlertid indstillet, og Benedek fik ordre til at tie om slaget. Nutidige historikere mener, at Benedek godt nok begik nogle fodfejl, men at nederlaget skyldtes ungarske officerer, som i modstrid med hans ordrer indledte et modangreb i skovene ved Svip og frembragte et hul i den østrigske front, hvorved de blev overrumplet af det "forsinkede" 1. preussiske garderegiment. Benedek var ganske godt informeret om de preussiske geværers overlegenhed, ikke mindst fordi lederen af det østrigske "Evidenzbüro" – militærets efterretningstjeneste – [[Georg von Kees]] var i hans stab. Derfor valgte han at placere de østrigske stillinger i områder med tyk skov som ved Svip, for at tvinge preusserne til nærkamp, hvor deres moderne geværer ikke var til særlig nytte. Denne taktik fungerede også ganske godt indtil det skæbnesvangre modangreb.
Anonym bruger