Nationalmuseet: Forskelle mellem versioner

'''Nationalmuseet''' er [[Danmark]]s statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det har til huse i [[Prinsens Palais]] (fransk for [[palæ]]), ved [[Frederiksholms Kanal]] i [[København]]. Bygningen blev i sin tid opført til den kronprins, der i [[1746]] besteg tronen som [[Frederik 5.]]

Samlingerne går tilbage til [[Det Kongelige Kunstkammer]], hvis store samling af kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager blev grundlagt af [[Frederik 3.]] omkring år [[1650]] og opbevaredes i andet stokværk af det kongelige biblioteks bygning (altså på 1. sal i Rigsarkivets nuværende bygningRigsarkivet i Rigsdagsgården).

I [[1807]] blev der oprettet en "kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring" under ledelse af [[Rasmus Nyerup]], der samme år var blevet sekretær ved den af ham foreslåede og netop da indrettede "Kommission for Oldsagers Opbevaring", og som i et lille aflukke i universitetsbibiotekets lokale på loftet over [[Trinitatis Kirke (København)| Trinitatis Kirke]] opbevarede de til kommissionen indkommende oldsager. Da Nyerup 1816 trak sig tilbage fra stillingen som sekretær ved nævnte kommission, lykkedes det ham at få den ivrige samler og udmærkede forsker, købmandenkøbmand C. J. Thomsen, udnævnt til sin efterfølger. Efter 3tre års forløb, i 1819, var denne nået så vidt i sin registrering og sortering af oldsagerne, at han kunne forevise "Oldsagskabinettet" for besøgende, for hvem han var en utrættelig forklarer og vejleder. Ved den hidtil så righoldige, men ukritiske og ganske uvidenskabelige samlings opløsning 1824 oprettedes der et nyt kunstmuseum i en dertil erhvervet gård i Dronningens Tværgade nr. 7, hvor alle forhistoriske — danske og klassiske — genstande, alle etnografiske og historiske genstande blev optaget.

Oldtidssamlingen voksede hurtigt. Interessen for de nationale minder vaktes i videre og videre kredse, og fra hele Landet indløb der "oldsager" til samlingen. Efter at C. J. Thomsen som inspektør var kommet i spidsen for Kunstmuseet, indførte han en mere kritisk sondring af det indsamlede materiale. Det var således under den daglige syslen med disse genstande, deres modtagelse og inddeling, at den arkæologiske tredeling i sten-, bronze- og jerngenstande gik op for Thomsen. Sin hypotese derom fremsatte han imidlertid først skriftlig (anonymt) 1836. I slutningen af 1830’erne1830'erne blev der indrømmet Oldsagskabinettet lokale på Christiansborg. 1844 udskiltes de danske oldsager fra Kunstmuseet og indlemmedes i Thomsen’sThomsens samling, og 1845 talte denneden omtrent 10.000 numre.

I årene 1849—50 udskilte Thomsen alle etnografiske genstande og klassiske oldsager og oprettede 1851 i Prinsens Palæ de to selvstændige samlinger: [[Det Kongelige Etnografiske Museum]] og [[Den kongelige Antiksamling]].

I 1853 flyttedes Det kongelige Museum for nordiske Oldsager, som det nu blev kaldt, til Prinsens Palæ, for hvis samlede museer Thomsen blev direktør. Han blev ved sin død 1865 efterfulgtfulgt af J.J. Worsaae som direktør for Oldnordisk og Etnografisk Museum, mensog numismatikeren og arkæologen Sophus Müller blevsom direktør for Antiksamlingen og Mønt- og Medaillesamlingen samt Kobberstiksamlingen.

Ved Worsaae’sWorsaaes død 1885 stilledes Herbst i spidsen for de to førstnævnteførste samlinger, men trådte tilbage ved omordningen af museets administration 1892. Samlingerne på Prinsens Palæ fik nu fællesnavnet: Nationalmuseet, med en direktør for I Afdeling (Danske Samlings forhistoriske Del, Etnografisk Samling og Antiksamlingen, og en direktør for II Afdeling (Danske Samlings historiske Del samt Mønt- og Medaillesamlingen), men blev siden atter underlagt eenén direktør.

Det var den radikale kulturminister [[Ole Vig Jensen]], der indførte entré og; det medførte et fald i antallet af publikummer.

I [[2003]] kunne Nationalmuseet give gratis adgang i to måneder efter financiering via en privat arv. Effekten af den gratis adgang var en betydelig stigning i antallet af gæster.

Blandt de udenlandske samlinger kan man seer [[amulet]]ter fra [[Grønland]], kultgenstande fra [[Amerika]] før [[Christoffer Columbus]], verdens ældste malerier som forestiller Amerikas befolkning, dragter og prydelser fra [[prærieindianer]]ne, en [[japansk]] [[samurai]]-dragt eller [[indisk]]e [[gudinde]]r.

Museet blev i 1970-'erne kendt for sin pædagogiske udstillingsform, herunder panoramaer og modeller af [[Vedbæk]] fjord i stenalderen og nutiden, en jernalderlandsby, [[Trelleborg (Slagelse)|Trelleborg-anlægget]], [[Dannevirke]] med flere. Ved en nyopstilling er de fleste af disse modeller blevet fjernet igen.