Ittoqqortoormiit: Forskelle mellem versioner

Ittoqqortoormiit-området har været kendt i hundrede år. Ruiner, teltringe, fælder og kødgrave vidner om en tidligere tæt, eskimoisk befolkning. Scoresbysund er opkaldt efter den engelske hvalfanger [[William Scoresby]], der som den første kortlagde området i [[1822]].

[[Ejnar Mikkelsen]] (1880-1971) kom til Scoresbysund som leder af [[Alabama-ekspeditionen]] i 1909-1912 sammen med maskinisten på ''Alabama'' Iver Iversen. Formålet med ekspeditionen var at finde [[Mylius-Erichsen]]s og [[Peter Høeg Hagen]]s dagbøger. De fandt ikke dagbøgerne, men en kort beretning fra Mylius-Erichsen i en varde. Da de kommer, tilbage er besætningen rejst væk, da skibet var blevet skruet ned af isen. De kommer til at blive der i 2½ år, den tid, der gik, før der igen kom mennesker til området. I deres ensomhed begyndte de at drømme om, at der stadig boede mennesker i de forladte ruiner efter de for længst forladte bosættelser. I samme årrække fremlægger [[Alfred Bertelsen]], distriktslæge i [[Ummanaq]], sin idé om at overbefolkningsproblemet kunne løses ved at sprede befolkningen til områder med bedre fangstmuligheder. Samtidig udarbejder den fhv. assistent i [[Grønlands Styrelse]], [[Harald Olrik]], i 1911 en detaljeret plan for spredning af befolkningen, med Scoresbysund som mål for udflytningen. Planerne bliver udskudtfremlagt i Grønlands Styrelse, idet man ser muligheder indenfor fiskeriet.

I 1916 trykker det [[Grønlandske Selskab]] Olriks plan med et forord af foreningens bestyrelse, der anbefaler en gennemførelse af planen, idet man nævner, at en grønlandsk/dansk bosættelse vil gøre det mere sandsynligt, at Danmark kan opretholde suverænitet i området. Området havde i mange år haft en livlig trafik af norske fangstmænd, der også overvintrede i Nordøstgrønland. Denne fangst kunne i stedet gå til den danske koloni, og besøget af nordmænd ville så muligvis kunne mindskes.

I 1922 bekendtgjorde Norge for Danmark, at man ville placere en trådløs vejrstation – en telegrafstation i [[Myggebugten]] i et land, som nordmændene kaldte: "[[Eirik Raudes Land]]", i den nuværende Grønlands nationalpark. Danmark og Norge forsøger længe at komme til enighed og ender med at vedtage Grønlands-overenskomsten af 1924: "Man er ikke blevet enige om suverænitetsspørgsmålet, men Norge har sikret sig retten til at fortsætte med at drive fangst, og Danmark har forbeholdt sig ret til at oprette en koloni ved Scoresbysund."

Nationalister i begge lande og også Ejnar Mikkelsen protesterer mod overenskomsten. Man mener, at de norske fangere opfører sig hensynslyst, og at der drives rovjagt.

Danskerne tøvede ikke med at ratificere og anlægge en koloni. I forbindelse med eftersøgningen af et godt sted til en koloni sendtes Østgrønlands Kompagnis skib M/S Teddy af sted, men det vendte ikke tilbage, og besætningen måtte redde sig til [[Ammassalik]] på isflager. Af denne grund måtte Østgrønlands Kompagni lukke, og økonomien i projektet hang i laser. Ejnar Mikkelsen og Scoresbysund-Komiteen stod imidlertid klar med et fuldt, privat finansieret projekt og det takkede man nu delvist ja til. Komiteen fik lov til, i 1924 at rejse derop og gøre klar til at befolke området. Den skulle forestå bygning af huse og forsyningerne til 3 år for 100 mennesker. Man fandt et egnet sted til bebyggelsen blandt andet ved at lade 6 mand overvintre.<ref name=sa>[http://www.uni.gl/LinkClick.aspx?link=Ekstern%2FUddannelse%2FSpecialeBA%2FBP-Ejnar+Mikkelsen+og+oprettelsen+af+kolonien+ScoresbysundAf+S%C3%B8renAndreasen.pdf&tabid=136&mid=703&language=en-US Søren Andreasen (2009) "Ejnar Mikkelsen og oprettelsen af kolonien Scoresbysund"], Bachelorprojekt Institut for Kultur og Samfundshistorie Ilisimatusarfik</ref>

[[Fil:Board in memory C B Charcot(js).jpg|thumb|left|Minde over polarforskeren [[Jean-Baptiste Charcot]] og hans følgesvende, der døde, da deres skib "Pouqoui Pas ? IV" gik ned på havet den 16. sept. 1936 ud for Island.]]

I august [[1925]] blev 70 voksne og børn, konebåde, kajakker, fangstredskaber, husgeråd, telte og hunde fragtet med skibet "[[Gustav Holm (skib)|Gustav Holm]]" op til området og derefter overdraget gratis til staten. H. N. Andersen fra ØK stillede skibet til rådighed, og Ejnar Mikkelsen havde sørget for en frivillig besætning i nationens navn. Det var også et forsøg på at skabe bedre livsvilkår for befolkningen i Ammassalik ([[Tasiilaq]]) ved at lade en del deraf mere eller mindre frivilligt tilflytte et nyt og generelt bedre fangstområde. I alt flyttede 87 mennesker fra Ammassalik til kolonien Scoresbysund. Kolonibestyreren fra Ammassalik, Johan Petersen, skulle udvælge kolonisterne og være kolonibestyrer i Scoresbysund det første år.

Lige efter de havde slået sig ned, døde der 4 af de nye beboere. Det var en dårlig start, men humøret i bygden var højt, da man fandt ud af, at fangsten var god. I perioden 1926-32 var den gennemsnitlige indtjening pr. fanger mere end 5 gange højere i Scoresbysund sammenlignet med Ammassalik.<ref name=sa />

Byen var indtil 1. januar 2009 hovedby i den nedlagte [[Ittoqqortoormiit Kommune]] og er stadig hovedby i præstegældet, der dækker samme område som den tidligere kommune.

De lokale fangere har i generationer ernæret sig ved [[hval]]- og [[isbjørn]]efangst og er også i nutiden en væsentlig kultur-økonomiskkulturøkonomisk faktor i området. Fangstprodukter og biprodukter indgår direkte i fangerfamiliernes økonomi og i en udstrakt naturalieøkonomi. Indtægter opnås ved indhandling af hav- og landpattedyr, men indtægtsmulighederne er sæsonbestemte og svingende. Ittoqqortoormiit ligger tæt ved store forekomster af blandt andet [[reje]]r og [[hellefisk]], men isen forhindrer muligheden for at udnytte disse ressourcer hele året. Fiskeriet er derfor ikke udviklet i kommunen.